Boldklubben Avarta
Stiftet d. 29. januar 1953 af forskellige såkaldte 'vejhold', hjemhørende i Rødovre Kommune. Søgte først optagelse i K.B.U., men blev henvist til S.B.U, hvor man opnår medlemskab i 1954, og bliver indplaceret i den sjællandske B-række. Klubben får tildelt baner ved Rødovre Stadion. Man bliver kredsvinder for anden gang i 1957, og skal spille oprykningskampe til A-rækken mod Skovlunde og Roskilde KFUM. Avarta rykker herefter op som 2'er. I 1960 får man mulighed for at flytte til Espelunden, og det bliver til et "ja" på årets generalforsamling, men hjemmekampene bliver dog stadig afviklet på Rødover Stadion.
Efter omlægningen af A- og B-rækken bliver Avarta indplaceret i serie III. Efter en oprykningskamp mod Horbelev i 1966, hvor man vandt efter omkamp, blev oprykningen til serie II en realitet. I Berlingske Tidende skrev man blandt andet: "Bedre end Hvidovre", og "Avarta vandt sin række, og tabte ikke en eneste af de 25 kampe, kun 3 endte uafgjort. Selv Hvidovre kunne ikke præstere så flot et resultat". Man spadserer i øvrigt lige gennem serie II og rykker op i 1967. Det samme sker i 1968, hvor man rykker op i Sjællandsserien. Efter en kamp mod Køge, der ender 1-1, rykker Avarta i 1978 op i Danmarksserien. I den første sæson heri, ansætter man tidligere Hvidovre-målmand Heinz Hildebrandt som ny træner. Det går fint, og allerede efter et år, kan man rykke op i 3. division. I 1982 rykker man op i 2. division, og kommer i kvartfinalen i landspokalturneringen. Man vandt blandt andet, 2-1 over Brøndby, der rykkede op i bedste række. I 1987 flyttedes også divisionsholdets kampe til Espelunden på det nybyggede stadion. Efter strukturændringen i dansk fodbold, ligger Avarta i nogle år i 3. bedste række, men i 1995 rykker man atter op i næstbedste række (1. division). I 1997 starter en sportslig nedtur, der ender med en nedrykning til Danmarksserien i 1998. Først i 2006 er man tilbage i divisionerne igen, men det bliver blot til en enkelt sæson i 2.division. I 2009 lykkes det Avarta at rykke op igen, og her har man ligget i 3. bedste række (2.division) indtil 2021. For nuværende (2024) ligger Avarta i 3. division (4. bedste række).
26 officielle kampe
Dato Kamp Res. Type Tilsk.
09-04-1989 Boldklubben Avarta - HIF 4-0 Turnering  
03-09-1989 HIF - Boldklubben Avarta 5-1 Turnering  
05-04-1992 Boldklubben Avarta - HIF 3-0 Turnering  
31-05-1992 HIF - Boldklubben Avarta 1-3 Turnering  
25-10-1992 HIF - Boldklubben Avarta 6-3 Turnering  
02-05-1993 Boldklubben Avarta - HIF 3-3 Turnering  
06-06-1993 HIF - Boldklubben Avarta 2-3 Turnering  
01-08-1993 HIF - Boldklubben Avarta 1-1 Turnering  
10-10-1993 Boldklubben Avarta - HIF 0-5 Turnering  
22-10-1995 Boldklubben Avarta - HIF 3-5 Turnering  
23-04-1996 HIF - Boldklubben Avarta 1-0 Turnering  
11-08-2004 HIF - Boldklubben Avarta 1-2 Pokal 275
28-08-2005 Boldklubben Avarta - HIF 1-4 Turnering 786
09-04-2006 HIF - Boldklubben Avarta 2-0 Turnering 983
26-08-2011 HIF - Boldklubben Avarta 2-0 Turnering 771
09-04-2012 Boldklubben Avarta - HIF 0-0 Turnering 523
07-09-2012 HIF - Boldklubben Avarta 0-1 Turnering 678
05-05-2013 Boldklubben Avarta - HIF 1-3 Turnering 742
26-09-2014 HIF - Boldklubben Avarta 1-1 Turnering 590
13-06-2015 Boldklubben Avarta - HIF 1-3 Turnering 484
06-09-2015 Boldklubben Avarta - HIF 2-1 Turnering 534
31-10-2015 HIF - Boldklubben Avarta 1-2 Turnering 552
18-09-2016 Boldklubben Avarta - HIF 2-0 Turnering 548
14-10-2016 HIF - Boldklubben Avarta 0-0 Turnering 585
22-04-2018 Boldklubben Avarta - HIF 0-2 Turnering 847
26-05-2018 HIF - Boldklubben Avarta 4-1 Turnering 741