Borussia Mönchengladbach
Borussia Verein für Leibesübungen 1900 e.V. Mönchengladbach er det fulde navn på en af de markante klubber i tysk fodbold. Navnet Borussia kommer af det latinske Prussia, på tysk Preußen. Klubben blev grundlagt i år 1900, men først efter anden verdenskrig, rykkede  man op i den bedste række, dengang kaldet Oberligaen. Det blev nogle år som elevatorhold mellem bedste og næstbedste række, men i 1960 kom den første triumf, da klubben vandt det tyske pokalmesterskab. Man kom ikke med fra starten i 1963 i den nye Bundesliga, men i 1965 lykkedes det så, i øvrigt sammen med FC Bayern München. Det første tyske mesterskab kom i 1970, og det er siden blevet til 5 mesterskaber i alt. 3 gange har man været i finalen i Uefacup'en og vundet to gange i 1975 & 1979. En enkelt gang har man været i finalen Europacup for mesterhold, men tabte med 3-1 til Liverpool. Borussia Mönchengladbach havde sin mest succesfulde periode fra 1970 til 1980. Adskillige danske spillere fandt vej til det sydtyske, der i blandt Ulrik Le Fevre, Henning Jensen og Allan Simonsen. Fra 1980 og fremefter har det været nogle knap så succesfulde år, med nedrykninger til næstbedste række til følge. I 2010'erne er det begyndt at gå fremad for klubben, og man er i mange sæsoner sluttet i den øverste halvdel i Bundesligaen. Stadig i dag (2024) spiller man i Bundesligaen.

Tyske mestre: 1970, 1971, 1975, 1976, 1977.
Vicemestre: 1974, 1978

Pokalvindere: 1960, 1973, 1995
Finalister: 1984, 1992

Uefacup, vinder: 1975, 1979.
Finalist: 1973, 1980
2 officielle kampe
Dato Kamp Res. Type Tilsk.
25-10-1972 Borussia Mönchengladbach - HIF 3-0 UEFA-Cup 9.741
08-11-1972 HIF - Borussia Mönchengladbach 1-3 UEFA-Cup 4.935