IF Skjold, Birkerød
Klubben blev startet i 1917 af Kommunelærer Levring, der begyndte at spille bold med nogle unge drenge. Den endelige stiftelse fandt sted nogle år efter. Som arbejderklub optog man ikke elever fra den lokale kostskole, da man ville modvirke det, at fodbold i begyndelsen kun var for borgerskabets drenge. Der blev spillet på en bane i Ebberød, kaldet "Fedtemors" bane. Man flyttede dog hurtigt til en bane, som blev anlagt på, det nu nedlagte, teglværks grund. En husstandsindsamling i lokalområdet, gav klubben mulighed for at bygge eget stadion. Dette blev anlagt på Andreas Jensens gård matr. nr. 3 i Kajerød, hvor man erhvervede sig et område. Stadion blev indviet d. 5. maj 1929. I 1931 rykkede man, for første gang, op i A-rækken. Den sjællandske mesterrække blev det også til, men ellers blev det til en del op- og ned-rykninger i de kommende år. I 1940'erne tilføjede man også løbe og atletikbaner til stadion, og d. 4. juli 1944 kunne det ombyggede stadion indvies. Samme år spillede man kvalifikation til 3. divsion (3. bedste række). Efter sejre over B1908, kom man frem til den endelige finale mod Herning Fremad. Denne blev vundet af Skjold med 2-1. Det blev til kvalifikationskampe igen i 1955 og '56, uden at det lykkedes at rykke op. I 1960'erne flyttede man fra stadion i Kajerød til et nyanlagt "Stadion ved Høfdevangen". Dette bruges stadig i dag (2024), men hedder nu Birkerød Stadion og ligger Bistrupvej 1 - men stadion er det samme. Klubben rykkede igen op i divisionerne, denne gang 4. division (svarende til vore dages - 2024 - 3. division = 4. bedste række). I slutningen af 1970'erne var klubben nede og vende i serie 2, men i 1982 lykkedes det at rykke op i 2. division (2. bedste række), da man i Rødovre foran 1550 tilskuere - heriblandt 7 turistbusser fyldt fra Birkerød - slog Avarta med 3-2. Det blev til 3 sæsoner i rækken. Fra 2000 til 2013 lå man i sjællandsserien og danmarksserien, men i 2013 kom klubben tilbage i divisionerne, da man rykkede op i 2.division (3. bedste række). Så var klubben igen nede og vende i Sjællandsserien, hvor man også ligger i 2024.
11 officielle kampe
Dato Kamp Res. Type Tilsk.
26-08-1956 IF Skjold, Birkerød - HIF 3-2 Pokal  
13-08-1980 HIF - IF Skjold, Birkerød 3-1 Pokal 1.319
28-05-1990 HIF - IF Skjold, Birkerød 1-1 Turnering  
08-08-1990 IF Skjold, Birkerød - HIF 1-3 Pokal  
13-10-1990 IF Skjold, Birkerød - HIF 3-1 Turnering  
02-09-2000 IF Skjold, Birkerød - HIF 2-2 Turnering 298
18-03-2001 HIF - IF Skjold, Birkerød 1-0 Turnering 859
06-08-2011 IF Skjold, Birkerød - HIF 0-1 Turnering 330
27-04-2012 HIF - IF Skjold, Birkerød 4-0 Turnering 1.023
02-11-2012 HIF - IF Skjold, Birkerød 6-1 Turnering 1.128
16-06-2013 IF Skjold, Birkerød - HIF 1-3 Turnering 450