Referat fra HvidovreFanklub.dk
HIF fik endnu et nederlag.
Hvidovre fik endnu et nederlag på kontoen i går på Østerbro Stadion, B93 vandt 2-0. Et nederlag man måske kunne have levet med hvis vi havde sejret i mod Ølstykke i premieren og Brønshøj i pokalen, men med et sølle point og exit af pokalen i de to foregående kampe må det betegnes som utilfredsstillende at HIF ikke kunne rejse sig i mod B93.
Redaktionen var "heldigvis" ikke til stede på Østerbro Stadion, men her er udpluk af hvad andre Web-steder har skrevet om Kampen :
www.Bold.dk :
på et mål i hver halvleg vandt B93 i dag 2-0 over Hvidovre på Østerbro Stadion. Begge københavner-klubber havde dog stor ære af kampen.
Kampen var kvalitetsmæssigt i toppen af hvad man ser i den næstbedste række, men man skulle hen til kampens 25. minut, før den første rigtig store chance viste sig. B 93's Morten Karlsen kæmpede sig igennem på højrekanten og sendte bolden over i venstre side, hvor Flemming Frandsen var helt fri. Frandsen hældte dog bolden over mål.
Kampens første mål kom fem minutter senere. Det var "Årets spiller" i B93 - Per Krøldrup - der på et hjørne, kraftfuldt headede bolden i kassen. Men i samme minut havde det nær blevet 1-1. Peter Dursun havde en stor mulighed, men alene med 93-målmanden Nicolas Jensen fejlede Dursun.
Fem minutter inden pausen havde Hvidovre deres bedste mulighed. Dennis Holm var alene i en friløber, og Holm lobbede flot bolden over den fremstormende Nicolas Jensen. Desværre for Hvidovre ramte bolden overlæggeren.
Hvidovre havde faktisk fortjent mindst uafgjort ved pausen, men årstalsklubben førte altså 1-0.
Det gode spil fortsatte i anden halvleg, men som i første halvleg skulle man små 25 minutter ind i halvlegen før de store chancer begyndte at melde sig. Lasse Sigdal tacklede en bold ind fra højresiden - Troels Jensen tacklede den det sidste stykke hen mod Ulrik Drost, der midt for mål blot skulle sætte indersiden til. 2-0 til Østerbro-klubben. Og derved blev det.
http://users.cybercity.dk/~nmb23503/ :
Trods nederlaget i dag mod B 93, leverede HIF en god indsats inde på Østerbro Stadion. Efter bare få min. spil misbrugte Proctor en stor mulighed. HIF sad på 1.halvleg og fik presset spillet op på B 93's banehalvdel. Men ret ofte kneb det med den sidste og afgørende aflevering. I stedet kunne B 93 bringe sig foran i det 29.min., på et mål af Per Krøldrup som afsluttede på tæt hold. Holm kunne havde bragt balance i regnskabet kort før pausefløjt. Han kom alene med keeperen og loppede bolden over ham, men desværre ramte den overliggeren. I 2.halvleg faldt HIF's spil mere sammen og B 93 kom ind i kampen. Ulrik Drost øgede til 2-0 i det 66. min. og HIF hang med hovedet. Det blev ikke til de store muligheder til HIF og de står nu med et point i to kampe. Igen var Morten Christensen og Allan Nielsen HIF's bedste. HIF mangler folk med aggressivitet og man savner tydeligvis en Henrik Eggerts. HIF er alt for ufarlige når chancerne tilbyder sig. Næste kamp mod Skive SKAL simpelthen give tre point, hvis HIF skal have noget at gøre i 1.division.
www.b93.dk :
B. 93 sendte Schmeichels tropper hjem med et 2-0 nederlag
Træner Christian Andersen var måske nok tilfreds med at vinde, men han var alt andet end tilfreds med spillet. "En skidt kamp. Hele ugen har vi trænet i at spille hurtigt, og så ødelægger vi det for os selv med en bunke boldtab på en bane, der ellers indbød til kombinationsspil", sagde Christian Andersen efter kampen.
Men fra tilskuerpladserne så det nu meget fornuftigt ud. Per Krøldrup lagde for, da han headede et hjørnespark i netmaskerne i det 28. minut. Og Ulrik Drost cementerede sejren, da han fra klods hold fik masser af tid til at score sin første sæsontræffer.
Størstedelen af de 1186 tilskuere fik halvanden times god underholdning, og når spillerne begynder at spille, som træner Andersen ønsker, så kan vi forvente endnu bedre underholdning på Østerbro Stadion.
http://www.b93-fanklub.dk.
D.6/7-00. B93 slog Hvidovre.
B93 slog Hvidovre med 2-0, da de to hold mødtes på Østerbro Stadion i dag. Jeg syntes personligt, at de to hold gav hinanden en til tider god kamp, og efter bare 30 sekunder kunne Hvidovre havde bragt sig foran, men heldet var med B93. Efter 2 minutter havde B93 et skud der ramte stolpen, og sådan forsatte det i store dele af første halvleg, men med den forskel at B93's Per Krøldrup, bragte B93 foran 1-0, efter et hjørnespark. Lidt senere havde Hvidovre et forsåg, som Nicolas Nielsen lige fik fingerspidsen på, så bolden ramte overliggeren. I anden halvleg kom B93 på 2-0, da Ulrik Drost blev spillet helt fri foran Hvidovres mål. I kampens sidste 5 minutter, havde B93 muligheden for at bringe sig yderlige foran, da Ulrik Drost brændte en 100% chance og lige efter var Kristoffer Aagaard helt alene med Hvidovres målmand, men desværre brændte han også en 100% chance. Det skal da lige nævnes at Hvidovre også havde et par gode chancer for at score, men at sejren var fortjent, selvom at B93 i perioder måske ikke spillede helt op til det de kan. Men en jævnbyrdig dyst blev det til, med den rigtige vinder. Næste opgave for B93, bliver på lørdag når B93 skal til Odense, for at møde B1913 som slog Ølstykke i dag med hele 0-3, så det blive ikke en let opgave for B93 selvom at B1913 er nyoprykkere. Næste hjemmekamp er den 20/8, hvor B93 tager imod Vejle, som ikke er kommet så godt i gang efter deres nedrykning fra superligaen. Denne kamp er i øvrigt rykket fra kl 13.00 til kl 19.00.