Fra HvidovreFanklub.dk
Lige ved og næsten ( gi'r ingen points på kontoen....)
HIF tabte endnu engang med et enkelt mål, der blev scoret i kampens sidste minut. HIF kom bagud 2-0 mod Farum, men formåde på flot vis at kæmpe sig op på 2-2 på mål af Peter Dursun og topscorer Peter Rasmussen. Alligevel var det hele spildt, da Farum (selvfølgelig) afgjorde kampen til egen fordel til slut. Vi må bare konstatere at ordene "held" og "medgang" ikke længere eksisterer i Hvidovre IFs ordbog, hvorimod de modstandere vi møder, gang på gang får stort set fuldt udbytte af deres chancer. Hvis ikke snart HIFs angribere får udnyttet de mange chancer de får tilspillet sig og forsvaret får lukket af (specielt i det sidste kvarter af kampene) ser det unægteligt sort ud! Moten Falch fik sin debut, men var for meget ude af træning til for alvor at vise superliga klasse. Der er 14 dage til næste kamp ude mod nedrykkerne fra B93.