Fra medlemsblad nr. 5, september 1981 af Finn Cyril
Hvidovre trak Viborg på jysk muld i sin første pokalkamp, og kun en halv snes dage efter turneringskampen mod Viborg, måtte holdet igen tage turen derop.
Efter vor sejr på 5-2 i turneringskampen skulle det ikke give os større besvær også at vinde pokalkampen. Men Viborg ville det anderledes. Den ordinære kamp sluttede 1-1, hvor Steen Hansen scorede vort mål på straffespark. Omkampen sluttede 0-0 og der skulle straffesparkskonkurrence til at afgøre kampen.
Her startede vor ekspert Steen Hansen for os, men kunne ikke score. Begge holds øvrige spillere scorede alle, og vi kunne konstatere, at HIF herefter kunne koncentrere os om turneringskampene.
Kun 1600 tilskuere overværede kampen og det overraskende resultat.