Referat fra HvidovreFanklub.dk
HIF skuffede i Århus, fik kun 2-2.
HIF fik skuffende kun 1 point mod nedrykningsaspiranterne fra FC Aarhus, Hvidovre startede ellers som lyn og torden, og burde have ført mindst 3-0 efter de første 20 minutter. Først kom HIF foran efter 5 minutter, hvor Kim Rasmussen sendte Jannick Rasmussen af sted på venstre fløj med en følt aflevering. Jannick Rasmussen spillede skråt tilbage ind i feltet hvor Morten Falch, sikkert satte en fod på og scorede. Efter 10 minutters spil ramte en hel fri Carsten Thunø indersiden af stolpen, og få minutter var Morten Andersen meget tæt på med et skud i side nettet. Henrik Agger havde ligeledes en chance i helt fri position, men skød over. HIF burde altså have afgjort kampen i den fase, hvor FC Aarhus's forsvar overhovedet ikke fik fat i noget, markeringerne var meget svage.
I anden halvleg kom Aarhus langt bedre med, om det skyldtes at Kalborg fejlagtigt havde trukket sine tropper tilbage, eller om FC havde lært markeringens ædle kunst i pausen skal være uvist. Efterhånden kom Aarhus tættere og tættere på, Hvidovre formåede ikke at score på deres kontrachancer, dog fik Morten Falch en scoring uforståeligt annulleret for off side. Det begyndte at lugte mere og mere af en Aarhus scoring, og et lille kvarter før tid udlignede hjemmeholdet pået hovedstød efter et hjørnespark, hvor Carsten Strøh ikke så helt godt ud, men han fik dog heller ikke meget hjælp af sine medspillere. HIF skulle så starte forfra og forsøgte desperat at til spille sig overtaget, uden at det lykkedes. Hvidovre fik dog en gigant chance : Allan Nielsen var alene med målmanden, men han skød svagt lige på målmanden, som kun kunne redde, riposten røg hen til debutanten Kasper Clausen, som også skød lige på målmanden, endda selv om han lå ned. Alle indstillede sig herefter på1-1, men i kampens sidste minut var Strøh langt ude i feltet for at gribe bolden påkanten af feltet han enten falder eller bliver skubbet og en Aarhus spiller kan nemt loppe bolden i mål til 2-1 uden chance for Kim Ras på stregen. Det medførte ikke de store protester til dommeren fra Hvidovres spillere og vi må derfor formode at det var Strøh's mål. Herefter var nedturen total hos de mange Hvidovre fans påRisvangen Stadion : HIF havde endnu engang smidt 3 point væk, men lidt af æren blev dog reddet af måltyven, indskiftede Peter Rasmussen, som tre minutter inde i overtiden tog sagen i egen hånd og udlignede til 2-2, da han var kommet alene med målmanden. 1 point var trods alt hjemme.
Lars Brandt, Mads Bartram og Gabriele Provenza var gledet ud af truppen med skader, det gav så plads til tilbagevendte Henrik Agger og gav debut til ynglingespilleren Kasper Clausen, som kunne have fået en drømmedebut, hvis han havde scoret på ripostenchancen. Peter Rasmussen startede igen småskadet ude og erstattede i pausen en ligeledes småskadet Peter Dursun. Herfra må konklusionen igen lyde at hvis Peter Rasmussen i stedet havde spillet 1. halvleg sammen med Dursun havde det givet mere tyngde og HIF var formentlig kommet afgørende foran. I anden halvleg kunne man så eks. vis have sat lynhurtige Holm på toppen som i en på en kontrachance kan løbe fra alle.
Til korrektion for hjemmesiden NYT OM HIF : den hvide udebanedragt er ikke ny, den har HIF spillet med hele foråret. Udover Morten Hamm og Denni Conteh var også Carsten Hallum at finde blandt tilskuerne.
HIF's bedste : Kim Rasmussen, sikker i forsvaret og gode ryk fremad.
HIF's vørste : Carsten Strøh, kunne desværre ikke leve op til Køge-kampen og var impliceret i begge mål.