Fra HvidovreFodbold.dk af Michael Hentrich
Uafgjort på fin 2. halvleg
Kun 7 minutter spillet, da et kæmpekoks i Hvidovre-forsvaret, hvor Magnus Fredslund og Filip Djukic ikke får koordineret, hvilket gør at Ali Messaud står for et fuldstændigt tomt mål, og kan bringe Vendsyssel FF i front. Det blev derefter op ad bakke, for et HIF-mandskab, der havde ualmindeligt svært ved at spille sig ind i kampen. Dette blev også resultatet ved pausen.
Til anden halvleg var der blevet rokeret lidt rundt. Nicolaj Agger blev sendt ind på midten og Mikkel Nøhr ud på fløjen. Det gav lidt mere tyngde, og HIF begyndte at få fat. Chancerne begynder at indfinde sig, men scoringerne udebliver desværre. Lige indtil det 77. minut, hvor HIF får lagt et massivt pres og efter et par returer, står Stefan Nygaard lige pludselig på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt, og fra tæt hold, får han en lang fod på bolden, og bringer balance i regnskabet. HIF forsøger at skabe et pres i de sidste minutter, men det lykkes ikke helt, og så slutter kampen ganske retfærdigt med en remis.