Fra HvidovreFodbold.dk af Michael Hentrich
Remis i Kolding
Ovenpå onsdagens oprykning, og efterfølgende oprykningsfest, kunne man godt frygte, at det var et sæt udmattede spillere, der gik på banen i det jyske. Oveni måtte Frederik Krabbe, Lasse Brandt Hansen, Kim Aabech & Emil Vatani undværes grundet småskader, som det var bedre at lade restituere.
HIF startede dog kampen bedst og lægger allerede fra 1. minut et pres på Kolding, men får dog ikke scoret. Efter 10 minutter begynder Kolding at komme mere med, og får tiltvunget et frispark, som sendes mod nærmeste stolpe, hvor Oliver Korch kaster sig fremad, og får bokset væk, men rammer en Hvidovrespiller, og der bliver hjørnespark. Dette får HIF afværget i første omgang, men efter en hurtig retur, må Korch redde med en god fodparade. Det er dog stadig HIF der er mest på bolden, og Nicolaj Agger får en mulighed efter små 20 minutter, men header over. Efter en halv time, får HIF et frispark 10 meter uden for feltet, og Louka Andreassen bliver sat til at sparke. Han holder bolden fladt ved jorden, men målmanden kan følge bolden hele vejen, og samler op. I det 35. minut redder Oliver Korch endnu en gang med en god fodparade, og minuttet efter sender Alexander Lazarevitz bolden på overliggeren.
I starten af 2. halvleg, kommer Kolding bedre med, og Korch må endnu engang hive en fodparade op. Kolding får en stor mulighed efter 63 minutter, men forholdsvis fri for mål i det lille felt, får Rune Nautrup sendt bolden ved siden af. HIF vender dog tilbage, og sidder på det sidste kvarter, dog uden scoringer. Lazarevitz kommer dog igennem godt 10 minutter før tid, og sender bolden i nettet, men desværre dømmes han off-side.
Træner, Per Frandsen: Jeg synes faktisk, at vi spiller en fin kamp, og det er godt at se, at de unge kommer ind og tager chancen. Vi mangler lige det allersidste, på den sidste tredjedel, men er alt i alt tilfreds.
Anfører Christopher Østberg: Vi spiller fint. Vi kunne dog godt have lavet en pind, men det er fint nok med uafgjort.