Fra HvidovreFodbold.dk af Michael Hentrich
Chancefattigt opgør i det sønderjyske
Dagens tidligste opgør i Sydbank Pokalen, stod mellem SønderjyskE og HIF. Det blev også en meget stille indledning, og første store mulighed tilfalder HIF efter 18 minutter, men SJE's målmand kommer godt ned, og sikrer sig bolden. To minutter senere har Marcus Lindberg en god mulighed, men hans afslutning går langt over mål. Et lille kvarter senere, etablerer HIF et rigtigt godt angreb, men endnu en gang, går Lindbergs afslutning langt over mål. Minuttet senere kommer SjE frem til sin første store chance, som heldigvis går forbi den ene stolpe. Og så afsluttes første halvleg, som blev en meget chancefattig affære, hvor hovedparten af spillet foregik midt på banen. Hvidovremandskabet har stået godt over hele banen, og kommer også frem til et par chancer, men holdene går til pausen uden scoringer.
Anden halvleg bliver lige så taktisk, og der bliver lukket godt af i begge ender. Vi skal hen til det 59. minut hvor SjE får skabt et pres, men afslutningen går forbi HIF-målet. I det 62. minut, er det HIF, der får en kæmpe mulighed, da Christoffer Boateng bryder godt igennem, men sender desværre bolden på stolpen, og SønderJyskE får efterfølgende ryddet op, og sendt bolden til hjørnespark. Så er vi i det 83. minut, hvor Tobias Thomsen kommer godt op på Marcus Lindbergs hjørnespark, men desværre får han headet lige i favnen på SjE's målmand. Minuttet senere får Boateng muligheden, men rammer ind i en SjE-forsvarer. Lindberg samler op, og hamrer sin afslutning på stolpen. Og så, stik i mod chancer og muligheder, så får SjE etableret et angreb, og bolden havner, lige uden for feltet hos Mads Albæk, og han lægger bolden følt ind over Filip Djukic i Hvidovre-målet. Noget af en spand koldt vand, når man ser på spil og chancer. 1-0 i første opgør i kvartfinalen og så venter retur-opgøret i Hvidovre på fredag. Billetter til denne kamp kan købes her: https://shop.hvidovrefodbold.dk/. Det bliver absolut ikke en umulig opgave, men SønderjyskE har lige den kynisme, som HIF manglede i dag, men spændende bliver det helt sikkert i næste uge.