Grundlagt som Vesterbro KFUM i 1897. Klubben er dermed den 4. ældste i København efter K.B., BK Frem og B93. Man startede med at spille langbold i Søndermarken, men i 1907 begyndte en gruppe af unge mænd, at spille fodbold på en byggeplads ved Jægerhuset. KFUMs Boldspil Union blev dannet i 1913 som modvægt til blandt andre K.B.U, og Vesterbros KFUM fik følgeskab af Valby, Sundby, Frederiksberg, Vesterbro, Hellerup, Frue, Jacobs og Stefans KFUM. I 1946 blev BK Vestia indmeldt i K.B.U., som den sidste af KFUM-klubberne. K.B.U. krævede dog, at man fjernede KFUM, hvis klubben skulle indgå. Klubbens daværende formand, Harry Ankerdal, var hurtig til at finde på det nye navn, som blev en sammenskrivning af VESTerbro kfums IdrætsAfdeling. BK Vestia har aldrig været i divisionerne, og højeste placering var i 1958-66, hvor man lå i A-rækken. Ellers har klubben ad to omgange været i Københavnsserien (1971-74, 1990-93). For nuværende (2024) ligger klubben i Serie 1.
Hvidovres officielle kampe mod BK Vestia
Dato Kamp Res. Type Tilsk.
11-06-1957 HIF - BK Vestia 1-0 Pokal  
18-05-2005 BK Vestia - HIF 0-3 Pokal 131