Górnik Zabrze fra Polen, er vokset ud af et rigtigt arbejdermiljø. Efter anden verdenskrig, var sport i Polen lagt helt øde. Der manglede både faciliteter og udstyr, samt unge, der ville dyrke sport. Langsomt men sikkert, begyndte der, med aktive menneskers indsats, at blive etableret sportsklubber på arbejdspladserne. Fodbold-traditionerne i minebyen begyndte hos Zjednoczenie, der var blevet grundlagt i 1946. Da fodbolden i 1948 blev omorganiseret, og minesporten blev overtaget af foreningen Górnik, blev der oprettet en stærk mineklub i Zabrze. Denne blev skabt ved sammenlægning af KS Zjednoczenie, KS Concordia, KS Pogoń og KS Skra, under navnet ZS Gornik. Den officielle dato er 14. december 1948.

Górnik er en af de mest vindende klubber i Polen. Det første mesterskab kom i 1957 ligesom man nåede finalen i den polske pokalturnering, som dog blev tabt med 1-2 til ŁKS Łódź. I de næste 11 år, endte Górnik ikke en eneste gang uden for medaljerne. Mestre i 1959, 1961, 1963, 1964, 1965, 1966 og 1967, sølvmedaljer i 1962 og bronze i 1958, 1960, 1968. Derudover blev man pokalmestre i 1965 og 1968. I 19667/68 nåede man, som den første polske klub, hele vejen til kvartfinalen i Eurpacuppen. Man formåede at være det eneste hold det år, der slog Manchester United, der gik hele vejen og vandt mesterskabet. I 1970 tabte holdet finalen i pokalvindernes turnering til en anden Manchester-klub, nemlig City med 2-1. Foruden mesterskaberne i 60'erne, så blev Górnik også mestre i 1971, 1972, 1985, 1986, 1987 og 1988, samt pokalvindere i 1969, 1970, 1971 og 1972. Aktuelt (2024) ligger Górnik i den bedste polske række, Ekstraklasa
Hvidovres officielle kampe mod Górnik Zabrze
Dato Kamp Res. Type Tilsk.
30-06-1974 HIF - Górnik Zabrze 2-2 Toto-cup  
20-07-1974 Górnik Zabrze - HIF 3-0 Toto-cup