1. Hold 1934
Bagerst: Vitus Jensen, Werner Jønsson, Erdman Ziegler, Ejnar Svendsen, Sven Ove Svendsen
I Midten: Henning Petersen, Bjarne Melsvig og Ejnar Nielsen
Foran: Sejer Jensen, Holger Nielsen og Egon Pedersen

Det første Aar Nr. 2.
(1934-35)

   Den 19. August 1934 debuterede H. I. F. under K. B. U. i den nuværende B-Række, hvor der deltog 19 Klubber. Vi deltog med 1. og 2. Senior — og 1. Junior- og 3. Juniorhold. Der var gjort noget ekstraordinært ved Træningen, idet Sofus Johansen, HIKs nuværende (1949, red.) Træner, var engageret til at lede Seniortræningen, og det var jo hidtil uhørt, at H. I. F. havde haft en saa fin Træner. Det skulde da ogsaa faa stor Betydning, for 1. Senior klarede sig fint i Turneringen ved at blive Nr. 2 — 1 Point efter Dragør, der vandt Rækken. Af Kampe, der særligt huskes fra dette første Efteraar, er bl. a. Debutkampen, som stod mod Boldklubben Hermes (nuværende Heimdal), og som vandtes af H. I. F. med 4-3, efter at Hermes langt ind i anden Halvleg havde ført med 3-1. Ved en forrygende slutspurt lykkedes det H. I. F. at score 3 Maal ved Erdman Ziegler, der dengang var en fortrinlig Centerforward og i denne Sæson blev Topscorer i B-Rækken med 33 Maal.
   Vort Hold i Debutkampen var følgende: Erling Johansen, Henning Petersen, Egon Pedersen, Herman Sivertsen, Bjarne Melsvig, Sejer Jensen, Vitus Jønsson, Erdman Ziegler, Ejnar Nielsen og Sven Ove Svendsen. Af disse Spillere er Kun Erdman Ziegler tilbage paa 1. Hold, men Spillere som Vitus, Verner, Sejer og Sven Ove fik alle en lang 1. Holdskarriere i H. I. F.
   Endvidere huskes en dramatisk Kamp mod Blaagaard, der var Storfavorit. Kampen foregik paa Fælleden paa en rigtig Mudderbane, og vort Hold var blevet svækket ved, at vi maatte undvære vor ordinære Maalmand, Holger Nielsen. Man valgte at sætte venstre Wing, Sven Ove Svendsen, paa Maal, og hermed var Holdet ikke snydt. H. I. F. kom hurtig i Spidsen med 2-0. Begge Maal scoret af Erdman Ziegler. Herefter pressede Blaagaard voldsomt i Resten af Kampen, men Sven Ove Svendsen udførte rene Fantasiredninger mellem Stængerne. Ustandselig greb han ind i Spillet, snart i Luften, snart i Mudderet, men hvergang med Bolden i Favnen. Blaagaard naaede kun at reducere til 1—2, inden Dommerens Fløjte lød.
   Med 16 Points for Efteraarets 9 Kampe og en Score paa 38-14 sluttede Holdet Efteraarsturneringen som Nr. 1 og ubesejret. Godt begynd er halvt fuldendts, siger man, og det var intet Under, at man saa Foraarsturneringen i møde med store Forhaabninger. Det var virkelig en fin Præstation af den hidtil ukendte Boldklub fra Hvidovre. 2. Senior klarede sig ogsaa godt, idet Holdet opnaaede 10 Points for 8 Kampe og bl. a. vandt en Kæmpesejr over Blaagaard paa 12 — 1. Holdet sluttede Efteraarsturneringen som Nr. 7 af 19 Klubber. Af Spillere paa Holdet kan Walther Jørgensen, Ejnar Nielsen, Karl »Skrædder« Larsen, Jacob Petersen, Tage »Dreng« Nielsen, Otto Willumsen og Børge Larsen nævnes med Hæder.
   Der blev lagt stor Interesse i Konditionstræningen stadig under Sofus Johansens Ledelse. Før den første Kamp, hvor vi skulde møde Scott, blev der talt om, hvor stor Sejren mon kunne blive, idet Scott var et af de svagere Hold i Rækken. Men det blev kun til en lille Sejr paa 2—0. Walther Jørgensen debuterede i denne Kamp.
   De to næste Kampe blev ogsaa vundet. Dalgas blev slaaet med 3—1 og Nørrebro med 6—0. Da vor værste Konkurrent til Førstepladsen, Dragør, ligeledes havde vundet deres Kampe, var der lagt op til en Storkamp paa vor Bane i Paasken. De blev en sort Dag for H. I. F. Dragør havde fuldstændigt Krammet paa os, og fik hurtigt 3 Maal, der slog Benene fuldstændig væk under vore Spillere. Dragør vandt Kampen med 5—1.
   Skuffelsen blandt de mange Hvidovretilhængere var stor. Otto Willumsen havde i sikker Tro paa Hvidovres Sejr bestilt en stor Lagkage i en nærliggende Bagerforretning og aftalt med Bageren, at Lærlingen ved Kampens Slutning skulle indfinde sig paa Banen, for at faa Maalcifrene at vide, saaledes at de kunde blive sat paa Lagkagen. Der kom ingen Maalcifre paa den Lagkage.
   Side om Side fulgtes Dragør og H. I. F., da Amagerkanerne satte Points til i andre Kampe, og Dragør havde endnu en Del af de stærkeste Klubber tilbage, deriblandt Husum og Noria, og i vort stille Sind haabede vi inderligt, at disse Hold kunne rage Kastanierne ud af Ilden for os, men det skete ikke, og da vi saa i vor sidste Kamp mod Astoria uventet tabte 0—2, var det sket! Dragør kunne tillade sig at tabe til Noria 2—6 og alligevel vinde Rækken med et sølle Point mere end os.
   Resultatet af Turneringen var jo alligevel flot. Vi blev Nr. 2 af 19 Klubber det første Aar, vi spillede i K. B. U.s B-Række. Vi stillede store Forventninger til næste Sæson, men der skulle gaa hele 8 Aar før det lykkedes os at komme op i A-Rækken. I den første Sæson var Erdman Ziegler, Sejer Jensen, Sven Ove Svendsen og Egon Petersen med i alle 18 Turneringskampe.
   2. Senior havde placeret sig som Nr. 9 med 17 Points for 18 Kampe. Maalcifrene var 59—49. Der var dukket en Del nye Navne op bl. a. Holger Clifford og Aage Jensen. Den første Turnering under K. B. U. var forløbet over Forventning og Interessen for Fodboldspillet i Hvidovre var da ogsaa steget, saaledes at vi allerede næste Sæson kunde stille med 3 Seniorhold og 2 Juniorhold. Ove Bertram meldte sig i Sommerens Løb ind i H. I. F. Ove havde jo spillet som Junior hos os før, men havde været et Svip i K. B., hvor han havde faaet Flidspræmie for ihærdig Træning. Det naaede han aldrig i H. I. F., men han var et stort Talent, og det kom senere H. I. F.s 1. Hold tilgode, idet han blev een af de bedste Forsvarsspillere, Klubben har haft. Hvis Ove havde kunnet og villet passe sin Træning rationelt, havde han maaske i Dag (1949., red.) været 3. Divisionsspiller paa H. I. F.s Hold.
   Sofus Johansen kunde desværre ikke mere lede Træningen paa Grund af sit Arbejde, og hans Klubkammerat fra Frem, Kay Madsen, overtog nu Træningen i H. I. F.
  Vi deltog ogsaa i Sommerpokalturneringen, vandt over Scott og spillede uafgjort 3—3 mod Fix, for derefter at tabe Omkampen paa vor egen bane med 2—4.