Lige ved, men atter uheldige
(1943-44)

   Niels Hansen var atter vendt tilbage til H.I.F. som Træner, og alle Spillerne mødte flittigt til Træningen fast besluttet paa, at A-Rækken igen skulde vindes, og en ny Chance fremskaffes for at rykke op i Danmarksturneringen. I Sommerpokalturneringen slog vi Valby og Husum, begge med 4—2, men i Semifinalen tabte vi 0—2 til F.B. Her debuterede paa vort Førstehold Bent Jørgensen som Centerhalf. Bent kom fra det Ynglingehold, hvorpaa ogsaa John Hansen og Kaj Carlsen havde spillet, men iøvrigt kom der flere Ynglinge til os fra Fram, bl. a. Knud Sørensen, Allan Gøthler og senere Bent Hansen. Vi gik ubesejret ud af Efteraaret, hvor vi kun satte eet Point til i en Kamp med Vanløse ved at spille 3—3. De andre Resultater var følgende: 6—1 over Standard, 5—2 over Viktoria og 2—0 over Union. Denne sidste Kamp var Erdman Zieglers Kamp Nr. 100 paa 1. Holdet. Husum slog vi 6—0, Ryvang 3—2, H.B. 4—1 og Hellas 7—4. Kampen mod Hellas var Walther Jørgensens Kamp Nr. 100.
   Selvom vi kun mistede det ene Point og altsaa var ubesejret i Efteraaret, blev vi kun Nr. 2, idet Brønshøj havde Maksimumpoints — 16 Points for 8 Kampe.
   Foraaret blev ualmindeligt spændende. I hver Kamp koncentrerede Holdet sig 100 pCt, men Brønshøj fulgte med, og da vi i den sidste Kamp skulde møde dem i Hvidovre, var Stillingen den, at begge Hold var ubesejret med kun 1 Points Tab. Det var spændende! Kampen trak ca. 4000 Tilskuere til og blev spændende til trods for, at vi havde langt det meste af Spillet. Resultatet blev 2—2, og endnu husker mange Bent Jørgensens pragtfulde Langskud paa Underkanten af Overliggeren i Kampens sidste Minut. Det var ærgeligt, at det Skud ikke var blot en Centimeter lavere, saa havde den Bold gaaet rent i Maal, og Sejren utvivlsomt været hjemme.
   Nu skulde der spilles Omkamp i Idrætsparken Torsdag den 8. Juni 1944. Holdopstillingen var: Sven Ove Svendsen, Henning Svendsen, Sejer Jensen, Verner Jønsson, Erdman Ziegler, Ib Christiansen, Walther Jørgensen, Bent Jørgensen, Jørgen Ziegler, Helmer Rasmussen og Palle Johansen.
   Kurt Svendsen havde været paa Hospitalet for en Mavesygdom og var endnu ikke rask, men iøvrigt spillede Helmer Rasmussen, der Aaret i Forvejen havde været paa en Lynvisit i Vanløse, en brillant Innerwing netop dette Foraar, saa Kurt savnedes ikke. Børge Mouritzen kunde paa Grund af sit haarde Arbejde ikke passe Træningen, som Niels Hansen ønskede det, og derfor var han ikke med.
   Kampen fik en mægtig Forhaandsreklame. Bladene skrev: »Brønshøj og Hvidovre spiller i Idrætsparken« — »Spændende A-Række Finale« — »Sjældne Gæster i Idrætsparken« — »Brønshøj eller Hvidovre, hvem faar Chancen i Kvalifikationskampene til Kreds 2?« — »Knald eller Fald for Brønshøj og Hvidovre« — »Brønshøj har det stærkeste Angreb, men Hvidovre det bedste Forsvar«, osv., osv.

Dramatik i Idrætsparken

Det var jo intet Under, at Spillernes Nerver kom paa Højkant, for ligegyldig hvilken Avis man aabnede i Ugens Løb, saa prangede begge Klubbers Navne paa Sportsiden med fede Typer. Denne Kamp var intet mindre end Ugens Samtaleemne i den københavnske Sportsverden. Der kom 7000 Tilskuere til Kampen, det største Antal, der endnu til Dato har overværet en A-Række Kamp. Brønshøj vandt Kampen 3—2 og var ifølge Pressen atter heldig, eller maaske var det Hvidovre, der var uheldig. I hvert Fald maatte H.I.F. spille hele anden Halvleg med kun 10 Mand, idet Maalmanden Sven Ove Svendsen under en af sine mange dybe Tacklinger blev sparket i Ansigtet. Han fik flækket Læben, blev bevidstløs baaret ud og kørt paa Rigshospitalet for at blive syet sammen. H.I.F. havde i anden Halvleg haft hele Spillet, men det blev Brønshøj, der scorede Sejrsmaalet paa en Trillebold, der overraskede Erdman Ziegler, som var trukket i Maalmandstrøjen i Stedet for den tilskadekomne Sven Ove Svendsen. Vi citerer her flere af Bladenes Overskrifter Dagen efter Kampen. Politiken: »Brønshøj var atter heldig og vandt 3—2. Hvidovre havde hele Spillet, men kunde med kun 10 Mand ikke score«. Idrætsbladet: »Brønshøj vandt, men ufortjent«. Sportsbladet: »Brønshøj faar Chancen til Danmarksturneringens Kreds 2, men Sejren over Hvidovre var ikke tilfredsstillende«. Aftenbladet: "Heldig Sejr for Brønshøj, uafgjort havde været det retfærdigste Resultat". Kun Berlingske Tidende anerkendte Brønshøjs Sejr. Brønshøjs Anfører, Gunnar Christensen, udtalte til B.T., efter at Brønshøj havde vundet Kvalifikationskampene og var rykket op i Kreds 2:
   »Hvidovre er det bedste Hold, vi har mødt i dette Turneringsaar, og vi havde været gladere, hvis dette stærke Hold kunde have gjort os Følgeskab op i Danmarksturneringen i Stedet for Næstved. Hvidovre er et fair og tiltalende Hold at spille imod«.
   H.I.F. havde haft en fin Sæson, hvor Spillerne havde gjort en enorm Træningsindsats sammen med Niels Hansen. Idrætsbladet skrev bl. a.: »Hvidovres Folk er lovende, de spiller godt teknisk Fodbold, og Konditionen er tip-top. Forsvaret er meget stærkt, og Angrebet er meget levende med Folk som Jørgen Ziegler, Palle Johansen og Walther Jørgensen«.
   Vi skal lige, inden vi slutter Beretningen om denne trods alt vellykkede Sæson, nævne Resultaterne af Foraarets Kampe. F.B. blev slaaet efter en haard Kamp med 2—0. Egon Hansen, der var kommet til os fra Viktoria og havde staaet brillant paa Maal paa 2. Holdet i Efteraaret, fik Debut paa 1. Holdet, og den var absolut tilfredsstillende. Desuden spillede vore to Innerwings Helmer Rasmussen og Børge Mouritzen en fortræffelig Kamp. Valby slog vi med 2—0, Mariendal 5—1, Skovshoved 2—0, Fremad, Valby, 6—3 og Ydun 4—0. 2. Hold vandt ogsaa deres Række med 29 Points for 16 Kampe og en Score 93—16. Alt i alt et stort H.I.F.-Aar trods...