Hvidovre Avis d. 23. juni 1976

Aktuelt d. 21. juni 1976

Årbogen 1976 af Finn Cyril
3 mål på 2 minutter
Uændret opstilling. Jens Pedersens entre var dog debut.
Hvidovre var heldig i 1. halvleg. Det sande styrkeforhold kom frem i 2. halvleg, da de rapfodede fynboer fik mål som fortjent.
B 1909 kom foran efter fem minutter direkte på hjørnespark af Torben Konradsen. Hvidovre fik imidlertid to heldige mål.
Efter et kvarter udnyttede Leif Jonassen en blottelse i B 1909's forsvar, og 10 minutter efter lavede B 1909 selvmål (Ole Rasmussen).
Fem minutter ind i 2. halvleg udlignede Henning Biel, og da der manglede omkring et kvarter, slog B 1909 effektivt til med tre mål på to minutter, ved Torben Konradsen, Reidhar Hansen og John Pedersen.
B 1909 var simpelt hen meget bedre end Hvidovre.
Det var samtidig en barsk afslutning på en lidet opmuntrende forårssæson.