Fra HvidovreFanklub.dk af Kenneth Nielsen
6-1 til HIF
Glimrende kamp af HIF
HIF mødte i dag Frem II i Club DK hallen. Der var ca. 100 tilskuere hvilket må siges at være imponerende til en DS træningskamp. HIF stillede med Jepsen på mål. Jesper K højreback, Timmy venstreback. MOL og Steen N. spillede midtforsvar. Barfoed var højremidt, Mikail venstremidt. Jacob og Wulff spillede centralmidt. Oppe foran lå Nick Hofland og Mark Svendsen.
HIF viste fra start kampgejst og god vilje til af komme frem på banen. Mark Svendsen fra Dragør gjorde det til både 1-0 og 2-0 midt i 1.halvleg. Han er en stærk angriber og løbevillig. HIF spillede flot pasning spil og var hurtige til at få bolden op på modstanderens banehalvdel. Det var en fornøjelse at se de nye spillere i aktion. Inden pausen gjorde Nick Hofland det til 3-0. Han spillede fantastisk og var meget bevægelig i hele kampen.
I pausen blev Timmy, JK, Jacob og MOL skiftet ud og ind kom C. Larsen, Søren Hagen, Frost og Brundby.
I 2.halvleg var HIF ikke helt op i gear og det resulterede i et reduceringsmål til 1-3. Efter målet kom HIF atter op i gear og begyndte igen at sidde på kampen. Dejligt at se at folk er villig til at løbe for hinanden. Der blev vist god fightervilje på hele banen. Indskiftet Norredine gjorde det let til 4-1 efter målmanden halvklarede et skud fra Thorbjørn H. Kort tid efter var Barfoed på pletten inde i feltet og øgede til 5-1. Frem havde et par nærgående forsøg, men blev aldrig farlige. Kampens sidste mål sørgede Hofland for og HIF vandt sikkert 6-1.
En god start for HIF i deres forberedelse på at rykke op fra DS serien. Selvfølgelig skal man ikke ligge så meget i de første kampe. Men jeg må indrømme at det så meget flot ud i dag. Og med de 6 udskiftininger i dag som gjorde det godt, er der kommet en god bred trup. De to angribere gjorde det fremragende i dag og suplerede hinanden godt. Absolut gode alternativer til angrebet.
Steen Nedergaard spillede godt sammen med MOL og viste stor sikkerhed. Også Wulff og Barfoed viste gåpåmod og gorde sig spillebare hele tiden. En gevist for HIF at få sådanne spillere.
Ellers stor ros til hele holdet. Det var dejligt at se så mange positive ting i dag.