Fra medlemsblad nr. 2, maj 1981 af Finn Cyril
På Hvidovre Stadion kom Hvidovre som sædvanligt bagud inden for det første kvarter, da Lars Bastrup overraskede Michael Christensen og snuppede bolden, så vi kom bagud 0-1. Første halvleg var langt under daglig standard, og det tvang træner John Sinding til at skifte Günter Lindahl og Michael Manniche ind fra starten af anden halvleg, og det gav bonus. Vi spillede nu med tre centerforwards og udligningen fald, da Henrik Jensen spillede en god tværbold til Jørgen Kirk, der scorede usvigeligt sikkert. Hvidovres sejrsmål blev scoret af Michael Manniche, der med et fremragende hovedstød omsatte Klaus Nørregårds gode indlæg til 2-1.