Fra medlemsblad nr. 6 oktober 1982 af Finn Cyril
Det bliver 30 barske dage, vi med udekampen i Vejle indledte, med hele 9 kampe. Derfor var det vigtigt med en sejr over Vejle til at starte på. Og som kampen udviklede sig, burde Hvidovre have vundet med 3-2, i stedet for 1-0, som blev kampens resultat.
Det blev for tredie kamp i træk, Jens Petersen, der scorede på hovedstød, efter en god frisparksbold fra Steen Hansen. Desværre reddede anfører Michael Christensen sig sin tredie advarsel og må stå over for den kommende søndag, hvor AGF kommer på besøg. Det giver til gengæld come-back for Steen Ziegler, der meget ihærdigt har trænet med dette for øje.