Fra medlemsblad nr. 6 oktober 1982 af Finn Cyril
På kun 6 dage har vi hentet to sejre over henholdsvis OB og nu sidst over B 1909. Kampen på Odense Stadion var kun fem minutter gammel, da B 1909 kom foran 1-0. Men ganske kort efter udlignede vi dog ved Per Steffensen på et flot hovedstød, efter et godt indlæg fra Steen Ziegler. Det blev 2-1 da Steen Hansen med venstrebenet hamrede bolden op i nettaget. Inden pausen scorede Claus Granlund til 3-1 på et oplæg fra Klaus Nørregård fra baglinjen. Granlund scorede også kampens sidste mål efter et par kontraer.

Sådan skal det gøres, venner! Per Steffensen
triumferer over én af sine scoringer