Fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich
God anden halvleg af HIF.
En 30-40 Hvidovre-tilhængere havde fundet vej til Sundby Idrætspark, hvor hjemmeholdet Fremad Amager, tog i mod HIF. Kampen starter lidt sløvt, hvor det virker, gennem hele første halvleg, som om HIF ikke er stået op. Enkelte angreb bliver det til, fra begge sider, men den sidste tå mangler hele tiden for HIF. Det bliver da også Fremad, der kommer foran, da der er frispark lige udenfor feltet, til venstre for HIF's mål. Kenny Thorup, der tidligere, helt tilbage i 96-97, har slået sine folder i HIF, sparker, og snyder Mads Hamberg i HIF-målet. Skuddet er ikke særligt hårdt, men dog præcist, og, fra hvor jeg står, ser det ud som om Mads kan følge bolden hele vejen. Han når dog lige akkurart ikke at få hænderne på. Der er spredte chancer i resten af halvlegen til begge hold, dog med et overtag af Fremad Amager.
Anden halvleg starter som første. Med et lille overtag til Fremad. HIF mangler stadig den sidste gnist, for at sætte sig igennem. Afleveringerne er ikke præcise nok, og Fremad får afskærmet når HIF kommer igennem. Men efter 15 minutter, forvandles HIF. Pludselig har de hele overtaget, og jeg tror kun Fremad kommer igennem en enkelt gang i den sidste halve time. Alt lykkes for HIF. Der er rokeret lidt rundt, bl.a. er Bo Nielsen rykket fra venstre back-pladsen over på den højre, og det giver straks noget mere dynamik. I det 66. minut, går netop Bo Nielsen mod baglinjen, og serverer en perfekt bold ind over til Lasse Rostholm, som hårdt sender bolden i nettet med hovedet, og fuldt fortjent udligning. Tre minutter senere tryller Søren Christiansen på højrefløjen, spiller Morten Andersen helt fri, men hans hårde og præcise skud, tager overliggeren. 84. minut, Timmi går til baglinjen i venstre side, sender bolden ind over, og Christian Lundby, sender med hovedet bolden i nettet til 1-2. Rigtig, rigtig god detalje. HIF har et par yderligere chancer, men det giver ikke flere scoringer.
Konklusionen er at HIF starter lidt svagt, uden at være decideret dårlige. De mangler lige det sidste, men jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er, udover at afleveringerne ikke er helt gode nok. Den sidste halve time, står der kun HIF på kampen. Det er tæt på, at jeg vil postulere, at de kører Fremad Amager over.
Jeg talte kort med Steen Nedergaard efter kampen, og han fortæller: "Vi prøver en ny opstilling den første times tid. En 4-3-3 eller 4-5-1, om man vil. Vi gør det bestemt ikke dårligt i den periode, men da vi går tilbage til den gamle opstilling, bliver spillet noget bedre.
Edit: Skudforsøget af Morten Andersen, var et velplaceret frispark, begået mod Søren Christiansen.