Fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich
Har vi et hold ?
Igen i dag var der rokeret rundt i midterforsvaret, da Myhrmann og Schumacher var sat ind her. Morten Overgaard og Jesper Kristoffersen var ude med skader, ligesom Ulrik Drost og Morten Bech. Min personlige holdning er at Søren Christiansen IKKE skal placeres som venstre back, men op på midtbanen, for at give mere tyngde. Der mangler noget heroppe, som kan lægge et pres fremad banen, som vel egentlig er det vigtigste, nu da forsvaret i det store hele, er på plads. Jonas Schumacher og Jesper Myhrmann gjorde det fornuftigt sammen, men Schumacher skal altså spille back. En meget kraftig blæst gjorde det umuligt at spille ordentligt fodbold, men den var ens for begge hold, så det er ikke her, at undskyldningen for nederlaget skal findes. Jeg ved godt at det kun er en træningskamp, men jeg mener at to træningskampe før sæsonstarten, da bør startopstillingen være på plads. Bevares, holdet er ramt af skader, belastningsskader som følge af træning på differentieret underlag, men reserverne bør være så gode, at det er muligt at slå nummer sidst i anden division vest, som endda ikke har fået nogen nævneværdig tilgang. Så vi krydser fingre for, at kun Morten Overgaard er tvivlsom til den sidste træningskamp, næste lørdag mod HIK, og at der vises et helt andet engagement i denne kamp, i forhold til i går. Men kom igen gutter, op på hesten, og vis at i er værdige til oprykning til første division.