Fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich
Nat og dag
I første halvleg var HIF slemt på hælene. Der var meget få lyspunkter, mod et hurtigt spillende Malmö-hold. MABI kom da også foran i det 17. minut, hvor HIF-forsvaret blev totalt udspillet, og en helt fri svensker kunne, til venstre for målet, udplacere en sagesløs Mads Hamberg. MABI kunne sagtens være kommet yderligere foran, men forsvaret kom bedre og bedre på plads, jo længere halvlegen skred frem. Den offensive midtbane fungerede ikke i denne periode, selvom HIF blev snydt for et oplagt straffe, af en svag dommer, i det 24. minut, hvor Mikail bliver skubbet i ryggen, i det lille felt. Vi skulle helt frem til tre minutter før te-pause, førend HIF fik den første chance. Mikail Anli spiller, med hovedet, Patrick Jensen helt fri i det lille felt, men hans afslutning går forbi målet. Pausen blev brugt til at udskifte Patrick og Mikail, med Brian Andresen og Ulrik Drost, hvorefter Nicolai Harms blev rykket ned på højreside af midtbanen. Dette gav pludselig langt mere power, og allerede i halvlegens tredie minut, kommer den første store chance, da Lars Hjortshøj spiller Nicolai Harms fri i feltet, men hans hårde afslutning, rammer desværre overliggeren. Tre minutter senere tager Hjortshøj chancen fra 25 meter, men forsøget går over. Først i det 27. minut får HIF noget ud af presset, da Ulrik Drost spilles fri i feltet efter et indkast, og han hamrer bolden i nettet til sin første HIF-scoring. God detalje. Tre minutter senere har selvsamme Drost en chance da han tager chancen uden for feltet, men forbi. I det 33. minut spiller Drost mod bageste stolpe, og her dukker Brian Andresen op, og fordobler HIF's målscoring, da han med hovedet sender bolden i nettet. Herefter stod der HIF på det hele. 4 minutter før tid spilles Drost helt fri på kanten af feltet, og hans hårde spark går forbi målmanden til slutresultatet 3-1. Der kunne være blevet en yderligere scoring, da HIF i sidste minut rammer overliggeren.
Et godt resultat af HIF. En forfærdelig første halvleg, og en god anden, som sætter MABI til vægs. Ulrik Drost fik vist at han stadig er en målfarlig herre, og han var i et helt andet tempo, end da han spillede den første træningskamp. Hans og Brian Andresens samarbejde, skal nok blive guld værd for HIF.