Fra HvidovreFanklub.dk af Søren Westh
Sikker sejr
Kenneth Brylle havde valgt at stille med følgende spillere til kampen mod Hölviken:
Stefan Fasting
Belling-Skak-Juel-S.Krogh
Lukasz-Semou-Dia-Lasse J
Rostholm-Patschinsky
Klokken 10 om morgenen slog Mads dørene op til fanklubben, hvor man blev mødt af en guddommelig duft af æg, bacon, pølser, pandekager og fernet branca.
Et par timer senere satte vi kurs mod Sverige og humøret var højt blandt de mange fans, der havde valgt at bruge denne solbeskinnede lørdag på at drikke sig i hegnet og se bold.
Da vores (i øvrigt glimrende) chauffør skruede helt op for party nummeret ”were going to Ibiza”, steg stemningen fra ”Høj” til ”Ekstatisk”, og der blev skrålet med fra stortset alle mand.
Selve kampen kan Hvidovre godt være ganske tilfredse med. Der blev afprøvet nogle af de nye spillere og eksperimenteret en smule, men alligevel hang spillet generelt rigtig godt sammen og vi vandt da også kampen med 3-0. Målene blev sat ind af Lasse Rostholm, Denni Patschinsky og Morten Walldo!
Lasse Rostholm fik rødt kort efter en situation hvor han vidst havde kørt en albue op i hovedet på en svensker.
En Hölviken spiller modtog også et rødt kort for et voldsomt frispark, og generelt var stemningen overraskende voldsom, og der blev da også uddelt en hel del advarsler kampen igennem…
Humøret var om muligt endnu højere blandt folk, da bussen igen satte kurs mod Danmark. Der blev festet videre hjemme i Danmark.