Referat fra HvidovreFanklub.dk af Kenneth Nielsen
To flotte mål bag sejr
Gode takter af HIF
HIF mødte her til aften 1.divisions kollegaerne fra Brønshøj der havde den tidligere HIF'er Christian Lundby med.
HIF fra start: Kim - Lars P, Morten A, Martin Voss, Henrik M - Bo Nielsen, Dion, Morten M, John Høgni - Nabate, Klausen
Det første kvarter begyndte lidt rodet fra begge sider og det var Brønshøj der først havde et par afslutninger da der opstod nogle løse chancer. HIF kom stille og roligt ind i kampen og sad nu på det meste af spillet. Efter 25 minutter fik HIF frispark i venstre side. Dion Knudsen sendte bolden ind i feltet i en høj bue og den overraskede keeperen og strøg direkte i mål til 1-0.
Efter målet stod der HIF på det hele. Nabate og Klausen var de store profiler. Med deres hurtige antrit og de små snævre driblinger var de yderst farlige i dag. Fem min før pausen snød Klausen tre mand og fik afsluttede på stolpen.
I 2.halvleg blev Nabate sendt ned på venstre midtbane, hvor han bedre kan trække sig fri ind mod midten. El Labban kom ind i front. HIF spillede flot kontrabold og var hurtige til at vende forsvarsspil til angrebsspil. Midt i halvlegen afdriblede Nabate to mand lige uden for feltet og sendte bolden flot uden om keeperen til 2-0. Virkelig et klasse mål. I de sidste fem minutter havde Brønshøj et par nærgående forsøg, men HIF holdt nullet endnu engang.
Det store spørgsmål er om HIF kan holde dette niveau de har vist når det gælder den 16.marts. Kan de det, så bliver det en fornøjelse som tilskuere at se på.