Fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich
God kamp af HIF
HIF spillede i dag en rigtig god første halvleg mod Glostrup. Holdet så sådan ud i startopstillingen: Tim Jensen, Morten Andersen (højre back), Claus "Buller" Clausen, Morten Mortensen, Christian Larsen (venstre back). Bo Nielsen (højre midt), Danny Nielsen, Thomas Frost, Karsten Marjø. Thomas Maale, Christian Lundby. På bænken Martin Voss, Jacob Nielsen og Flemming Hald. Dette må vel være ved at være noget nær ideal-opstillingen. Det var godt at se Bo på midtbanen. Han og Marjø havde nogle gode fremstød på siderne. Christian Lundby kæmpede som vanligt og Thomas Maale var, hvor han altid skal være, og bragte HIF foran 1-0 efter 10 minutter. Efter en halv time bragte MOL HIF på 2-0 på et rigtigt godt frisparksmål 5-6 meter uden for målfeltet. I anden halvleg dalede kvaliteten efter udskiftninger, men Glostrup blev aldrig rigtigt farlige. De fik dog scoret på en friløber, hvor HIF-spillerne appelerede kraftigt for offside. Jeg så ikke situationen, så jeg kan ikke bedømme om det var rigtigt eller forkert. Tim Jensen fik en udemærket debut og kan ikke klandres målet. Men så længe dommeren ikke har fløjtet så er bolden altså stadig i spil og forsvaret kunne godt have gjort lidt mere for at nå tilbage og ventet med brokkeriet til efter situationen. Alt i alt, en god kamp og jeg tror at Glostrup får det mere svært end os i bunden af divisionen.