Fra medlemsblad nr. 1 april 1981 af Finn Cyril.
Hvidovre - Birkerød 4-0
På en meget våd grusbane blev de til tider hårdt spillende Birkerødder sat alvorligt til vægs af Hvidovre, der godt kunne have ført 4-0 ved pausen i stedet for kun 1-0, på et mål af Steen Hansen. Ynglingespilleren Jesper Agergaard blev prøvet i en time som centerforward, og det må siges at han klarede sig virkeligt godt uden at score. Det gjorde derimod Günther Lindahl på et energisk gennembrud til 2-0. Børge Nielsen gjorde det til 3-0 inden Bjarne Vinsløv sluttede scoringen til 4-0 på et smukt hovedstød.