Hvidovre Avis d. 30. april 1970


Aktuelt d. 27. april 1970

Årbog 1970 af Kent Olsen
Genistreg
En genistreg af Steen Ziegler og Birger Pedersen fire minutter før tid gav HIF en ny 1-0 sejr.
Steen Zieglers glimrende fremlægning til Birger Pedersen, der i fuldt løb snød landsholdsfolkene Henning Munk Jensen og Kaj Poulsen, værsgo' — sejren var hjemme.
Resultatet blev skabt gennem en viljebetonet indsats og koncentration. AaB havde vel nok mest spil, men kunne aldrig ryste HIF's bageste bastioner, hvor Poul Henrik Frederiksen allerede viste sig at være en kæmpegevinst. På højre fløj dansede og steppede Henrik Jacobsen, så den garvede back Jørgen Christensen slog knuder med sine egne ben.
HIF eneste hold med maksimumpoint.