Hvidovre Avis d. 12. juni 1970

Aktuelt cirka d. 6. juni 1970

Årbog 1970 af Kent Olsen
Teori og praksis
Et i øvrigt livligt lokalopgør fik en dramatisk slutning, da Frem i de sidste sekunder sikrede sig sejren på et meget diskutabelt mål.
Frispark til Frem. Heinz Hildebrandt halvklarer, Jan Poulsen sender riposten i nettet. På målstregen står Frem-spilleren Leif Nielsen ved siden af Heinz Hildebrandt. Bolden stryger i mål mellem dem. Leif Nielsen er i klar off-side position.
TEORI: Dommer Hartvig Poulsen, Sæby, skønner at Leif Nielsen ikke er i strafbar off-side position.
Praksis viser — alle forhold taget i betragtning — at der er skabt præcedens for at dømme for off-side i den situation. I øvrigt siger Heinz Hildebrandt, at han selvfølgelig var generet af, at Leif Nielsen stod lige ved siden af ham.
Claus Larsen gik tidligt i kampen med frem, tacklede sig igennem og scorede. Jan Poulsen og Leif Printzlau bragte Frem i spidsen. Kurt Stendal udlignede.