Hvidovre Avis d. 29. april 1971

Aktuelt cirka d. 26. april 1971


Årbog 1971 af Kent Olsen
God start - dum slutning
En forrygende start og føring på 2-0 kunne ikke holde mod de velspillende falstringer, der endda fik sejrsmålet serveret i for af et selvmål.
Under den lovende start bragte Sten Ziegler og Leif Sørensen (straffespark, dømt for forseelse mod Sten Ziegler) Hvidovre foran 2-0.
Alt så strålende ud, men så reducerede John Nielsen få minutter før pausen, og det skabte usikkerhed hos HIF-folkene. Værre blev det, da John Nielsen et kvarter ind i 2. halvleg skabte udligning, og så febrilsk blev den ellers altid rolige og besindige Poul Henrik Frederiksen, at han ville lægge en afsindig bold tilbage til Heinz Hildebrandt, med det resultat, at bolden — om end en bold kan det — »kantede« sig i nettet i øverste målhjørne. Jubel og begejstring hos de hjemlige spillere og tilskuere, stor skuffelse i Hvidovre-lejren.