Hvidovre Avis d. 22. juli 1971

Ukendt cirka d. 19. juli 1971

Årbog 1971 af Heinz Hildebrandt
1.500 tilskuere — så fodboldfolket står ikke ligefrem i kø for at komme ind til Toto-kampene. Indtægterne er da også ret små, og derfor anvendte man i år nationale dommere, men den ordning kan hverken dommerne eller spillerne være tjent med.
Gæsteholdet vil næsten altid på et eller andet tidspunkt føle sig »snydt«, og det var vel nok, hvad tyskerne følte i denne kamp. Nu var det vesttyske hold dog ikke i besiddelse af den store tekniske kunnen og brugte i stedet musklerne så meget, at dommer Gunnar Michaelsen så sig nødsaget til at udvise en vesttysker. Minuttet efter var den vesttyske anfører også på vej ud over sidelinien på grund af en »idiotisk« sprogforbistring ...
Med kun ni mand kunne Kaiserslautern ikke stille meget op. Herefter havde Hvidovre fem point, et mindre end Trinec, så chancen for at blive puljevinder forelå stadig.
Leif Sørensen (to), Henrik Jacobsen og Lars Åsted scorede målene.
