Hvidovre Avis d. 6. september 1973

Aktuelt cirka d. 3. september 1973


Årbog 1973 formodentlig Kent Olsen 

Årets kamp
Denne dyst var udskreget som en topkamp og blev intet mindre end en fantastisk dejlig fodboldfest med rekordpublikum (12.000), som oplevede strålende fodboldspil, individuelle tryllerier, dramatik og en afslutning, som ikke alene gav spillerne, men også publikum åndenød. Hvem kunne efter en sådan kamp tale om fodboldkrise i Danmark?
  Netop denne kamp blev vel nok efterårets toppræstation og helt afgørende for Hvidovres forrygende efterårssæson — samtidig med, at den værste toprival blev dukket.
  Men kommer vi lidt ned på jorden igen, må vi erkende, at Hvidovre var særdeles heldig. For — ærlig talt — indtil der manglede 20 minutter af kampen, havde Vejle behersket alle faser i spillet og bragt sig sikkert — troede man — i spidsen med 2-0. Det syntes kun at være håndværk for det rutinerede og indtil nu velspillende Vejle-hold at vinde endnu engang over Hvidovre.
  Imidlertid gik Vejles nøglespiller i denne kamp, Max Rasmussen, i stykker, og den korte periode, Vejle spillede med 10 mand, benyttede Hvidovre til at starte en modoffensiv, som betød, at Vejle til sidst helt blev løbet og spillet over ende.
  Først scorede Kurt Stendahl, efter at Hans Aabech mod hovedet havde spillet ham fri. Da var der 20 minutter igen. Fem minutter senere troede man, Torben Gullak overvurderede sine evner, men hans optimistiske gennembrud i venstre side afsluttedes med en perfekft frispilning til Hans Aabech, og så var det blot en formalitet for hans »gyldne hoved« at sende bolden i nettet til stillingen 2-2.
  Jubelen på tilskuerpladserne vil næsten ingen ende tage, da Hans Aabech otte minutter før tid atter var på pletten og headede et perfekt indlæg fra Kurt Stendahl i nettet.
  Vejles mål i 1. halvleg blev scoret af Karsten Lund, og Tommy Hansen gjorde det til 2-0 tyve minutter ind i 2. halvleg.
  Hvidovre Avis fandt på ny betydning af HIF-initialerne. Overskriften hed: Hvidovres Imponerende Fodboldaften.