Referat fra HvidovreFanklub.dk af Kenneth Nielsen
HIF - Bramming 5-1
Kun et hold på banen
HIF stillede op til dagens opgør uden de karentæneramte Kenneth Jepsen og Carsten Hallum. HIF stillede op som følgende: Allan C. - Timmy, Brundby, MOL, Jesper K. - Peter M, Jacob N., Frost, Thorbjørn - Lundby, Mike P.
Kravet til HIF var ganske enkelt en sejr over Bramming hvis man stadig skulle være med fremme i tabellen. HIF kom hurtigt til at styre spillet og havde faktisk kontrol over kampen fra start af. Allerde efter 10 minutter sendte Lundby bolden i kassen, men der blev fløjtet for en tvivlsom offside. Bramming virkede utrolig tunge og havde svært ved at få bolden spillet rundt. Efter 25 minutters spil fik Peter Mgangira bolden inde i feltet og sparkede den sikkert ind til 1-0. Bare 5 minutter senere skulle det blive 2-0 da Mike P. afsluttede et flot indlæg fra Thorbjørn. Bramming havde kun haft en løs mulighed ellers er det HIF der sidder på alt. Bramming er særdeles tamme og især deres nr. 4 var helt færdig midt i 1.halvleg.
HIF får spillet bolden godt rundt, men det kniber med at stå fast på den dårlige bane, der trænger til en vinterpause nu.
Efter 32 minutter header Lundby bolden på overliggeren og målmanden ser skidt ud. Han virkede meget usikker.
Peter M. får en god mulighed for at udbygge føringen i det 37.min da han lige inde i feltet får lobbet bolden over målmanden og desværre også forbi målet.
Der er virkelig kun spil til et mål nu. MOL pådrager sig et dumt gult kort i det 41.min.
Kort efter inde i feltet får Lundby headet bolden tilbage til Peter men skuddet bliver svagt. Lundby slutter en meget flot 1.halvleg ved at udplacere målmanden til 3-0.
2.halvleg er knap nok startet og folk er stadig neden under tribunen for at varme sig da HIF kommer på 4-0. Målet blev scoret af Thomas Frost som fra venstre side sparkede den op i højre hjørne. Fantastisk mål.
HIF fortsætter sit spil og køre rundt med Bramming. Umiddelbart svært at se Bramming skulle kunne blive i DS med det hold de stillede i dag. HIF er atter tæt på at udbygge føringen men den sidste koncentration mangler. 57 minutter spillet og Bramming får en kontra. En Bramming spiller trykker af langt udefra og den går direkte i kassen forbi Allan til 4-1. Den burde have været reddet, da skuddet kommer langt udefra og han kan følge den hele vejen.
Lundby går og humper lidt og bliver skiftet ud. Ind kommer Christian Larsen.
10 minutter efter slider C. Larsen sig fri inde i feltet og prikker bolden forbi målmanden, men bolden rammer stolpen. Larsen følger selv op på den, men målmanden når tilbage og klare den.
I det 77.min sender Peter M. et hjørnespark ind i feltet og MOL dukker op og score sikkert til 5-1. Mike P bliver skiftet ud og Lars Hansen kommer ind. Han overtager Jespers plads som samtidig bliver rykket op i front. Minuttet efter har han mulighede for at øge føringen, men rammer sit støtteben i stedet for bolden.
I sidste minut dribler Peter forbi 4 spillere og aflevere til Jesper der misbruger en god chance.
Kampen slutter 5-1 og sejren kunne nemt have været større. Det var et virkelig tamt Bramming hold der kom til Hvidovre i dag. Deres niveau var absolut til en bundplacering. Om det var deres sædvanlige niveau eller om de havde en offday vides ikke.
Men herligt for spillere, trænere, fans og sponsorer at slutte af med en sejr på en råkold november dag. Nu er der noget at bygge videre på i pausen og man kan se frem mod toppen i tabellen. Yderligere vil holdet blive forstærket i pausen af 2-4 spillere. Mere om det på siden senere.
Fanklubben ønsker alle god vinter og vi ses til foråret 2005.