Fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich
Det holdt hårdt, men det holdt
En underlig fornemmelse, tror jeg vi var mange tilskuere, der havde, da vi mødte op på Klosterhaven "Stadion" i Fælledparken, kl. 11 en lørdag formiddag. En meget vanskelig bane, med store højdeforskelle både på langs og på tværs. Jeg synes det er lidt underligt, at en sådan bane kan godkendes til Danmarksserie-fodbold, men lidt hyggeligt er det vel altid.
Til selve kampen. Der stod HIF på det meste fra kampens start, og der var mange muligheder i første halvleg, men ikke de store åbne chancer. Østerbro IF stillede på det nærmest op med ni mand i forsvaret, og forstod klogt at få pillet tempoet ud af kampen. HIF fik aldrig det overtag på midtbanen, som er så vigtigt i den type kampe, selvom der blev kæmpet godt for sagen. HIF forfaldt til at øse høje bolde ind i feltet, og der havde ØIF to rigtigt høje midterforsvarere, der kom først på det meste. Hvad HIF gjorde klogt, var at forsøge med langskud, men det var som om det sidste manglede. ØIF var meget sjældne gæster på HIFs banehalvdel, og når de endelig kom igennem, stod Nedergaard og Morten Andersen på deres pladser og tillod ikke nogen gennembrud. Holdene gik til pause med 0-0, og det var bestemt ikke tilfredsstillende. Lidt underligt var det at være "med i omklædningsrummet".
I pausen blev Frost erstattet af Anli, og det gav HIF et noget større overtag på midtbanen. Anli er noget mere bevægelig end Frost, og det betød at ØIF fik sværere ved at få fat. Der blev arbejdet bedre og hårdere på midtbanen, men ØIF trak sig, om muligt, mere tilbage på banen. Igen havde HIF adskillige muligheder, men ingen oplagte chancer. Vi stod og begyndte at frygte at ØIF skulle få en enkelt kontramulighed som de ville få scoret på, men HIF ville det anderledes. I det 85. minut blev der begået frispark, små 10 meter udenfor ØIF-feltet. Morten Andersen triller bolden frem til Rasmus Wulff, der kanonerer bolden mod ØIF-målet. Den ryger hele vejen igennem, 0-1, og stor jubel blandt de "medrejsende" HIF-tilhængere. Nu var det så bare at holde hjem, og der var da også muligheder for yderligere scoring til HIF. Det holdt hårdt, men det holdt og 9 points efter de tre første kampe må siges at være godkendt. Nu har vi, i så lang tid, været vandt til at den slags kampe, som skal vindes, er gået modstanderens vej. De falder nu ud til HIF's fordel. Det bliver spændende at se HIF mod et teknisk godt hold, og det bliver der rig mulighed for i næste uge, når modstanderen er Brøndby II.
Til sidst den sædvanlige anke mod dommeren. Jeg troede jeg havde set bundniveauet, men dommeren i dag var skandaløs dårlig. Blandt andet fik HIF tilkendt et indkast, som helt klart skulle have været ØIFs. Hvad gør man så ??. Dømmer omkast, selvom JK havde taget det fuldt ud korrekt. ØIFs nr. 5 burde, i to omgange, have haft sit andet gule kort, første gang da han "nakker" Mike Petersen lige foran dommeren, og anden gang, da han saver Timmy midt over i HIFs straffesparksfelt. Det er kun til at ryste på hovedet af. Men de tre points blev HIFs.
