Fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich
HIF stadig på ferie
Greve ville ikke og HIF kunne ikke.
Det var med stor spænding at adskillige HIF-supportere var taget til Greve Stadion. HIF var, med en intakt spillertrup, store favoritter mod Greve, der stadig må friste tilværelsen i Danmarksserien. Men, det virkede som om HIFs spillere stadig var på sommerferie. Et rystende usikkert forsvar, med Nedergaard som den store synder. Han fik dog spillet sig op, men det var ikke godt. Bo Nielsens plads er, efter min mening, stadig ikke som højre back, men det han viste i dag, berettiger ikke til at rykke ham frem på midtbanen. Michael Barfoed, Lars Hjortshøj, Mike Petersen og Søren Christiansen var eneste om at ville og turde noget, men det førte til ingenting. Christian Lundby skal virkelig oppe sig, hvis han skal bevise topscorerværdigheden også i 2. division.
Nå, til selve kampen. Denne havde meget få lyspunkter, set med HIF-øjne. Greve kom foran 1-0 allerede efter 1½ minut, hvor HIF-forsvaret så meget tyndt ud. Efter chok-åbningen, kom HIF mere med i kampen, og sad på langt det meste af spillet, men kunne ikke få dirket et godt kæmpende Greveforsvar op. Dette fortsatte, med sporadiske forsøg udefra og enkelte større chancer, men ingen scoringer. Jesper Kristoffersen, der var kommet på banen i det 80. minut, nåede kun at få 10 minutter, før han blev præsenteret for direkte rødt. Om denne er korrekt er lidt tvivlsomt, for han var ikke sidste mand, og det var ikke en oplagt chance, han fratog Greve-spilleren. Gult derimod, kunne der ikke have været nogen indvendinger imod.
Ellers er der kun én ting at sige om kampen. Det kan kun blive bedre, og nu kan holdet koncentrere sig om divisionskampene, selvom det nu ikke havde været at foragte, at komme lidt videre i pokalen. Måske kunne HIF have trukket en tilskuermagnet, men det lod går nu til Greve. Bedre held næste gang.
Sidste nyt: I følge forlydender skrev Tayfun Cevik under på en aftale med HIF kort efter Grevekampen, mere om dette, når vi hører nærmere fra HIF.