Fra Hvidovre Fanklub.dk af Michael Hentrich
HIF fik ikke lukket et godt FC Roskilde op.
På en dag hvor intet ville lykkes, formåede HIF alligevel at hale en uafgjort kamp hjem. FC Roskilde spillede klogt og kompakt i bageste kæde, og vores frontangribere formåede ikke at lukke forsvaret op. Det var en decideret off-day af HIF, og på positivsiden må medtages at holdet, trods alt, fik scoret og udlignet FC Roskilde's føring. Denne kom i det 28. minut, da HIF-forsvaret ikke får ekspederet et hjørnespark ordentligt væk, og lader en Roskilde-spiller stå helt umarkeret i det lille felt. Smart udplacerer han Mads Hamberg, og, egentlig ikke ufortjent, giver føringen til Roskilde. Der skal dog ikke gå mere end 1 minut, førend Benno Petersen smart spiller Martin Reindorf fri på kanten af Roskilde's målfelt, og lige så smart som den første scoring, udplacerer Martin smart Roskilde's målmand, og så var den kamp ligesom afgjort. Der er kun én ting at sige, kom igen Hvidovre. Nu tager vi en tur til AB70, og glemmer denne kamp. Og så, naturligvis, at holdet stadig er ubesejret, som et af de fire eneste i Danmarksturneringen. De andre er Brøndby i Superligaen, og Vejle II, samt Skive i 2. division vest. Det er da også værd at tage med.
Før kampen havde vi besøg af Ulf Larsson og Michael Sander, de to svenske trænere. Det var en velbesøgt Fanklub, og herfra skal lyde en stor tak til begge to, for at tage sig tid til at kigge forbi inden kampen.