Fra Hvidovrefodbold.dk af Michael Hentrich
POINT PÅ KONTOEN IGEN
Man må sige, at der til dagens opstilling var rystet godt rundt i posen. Christopher Østberg og Malte Kiilerich tilbage fra skader, ny målmand, og en opstilling, der vel nærmest var en 5-4-1 eller en 3-6-1, for at få stabiliseret forsvaret, der har været noget gavmilde de sidste 6 kampe. Og man må sige, at det gjorde en forskel. En meget disciplineret indsats, gjorde at der var lukket helt ned for Fremad Amager. Så den første halve time, blev noget chanceløs. Hvidovre kommer dog frem til en mulighed efter 15 minutter, da Nicolai Johannesen kommer til baglinjen, og får sparket ind over, hvor Magnus Koch firsttimer, men rammer en FA-spiller og ryger til indkast. Den eneste kikser i første halvleg, kommer efter 30 minutter, da Fremad hurtigt igangsætter, efter et Hvidovre-frispark og to FA-folk er alene med Magnus Koch og Filip Djukic - som fik sin første turneringskamp i målet -, men HIF får presset og trykket FA-spilleren ud i siden, og afslutningen går i sidenettet. Og så, i det 41. minut, kommer forløsningen. En stikning sendes frem mod André Bjerregaard, og han løber let fra Fremads Nemanja Cavnic, og sparker fladt ind under Fremads målmand, som kun formår at bremse bolden, men den triller ind over stregen og HIF er foran. Fremad forsøger at svare hurtigt igen, men forsvaret får afværget til hjørnespark. Alt i alt en meget opløftende første halvleg.
Anden halvleg starter som første er sluttet. Disciplineret indsats, og efter 10 minutter spiller Magnus Koch og Kim Aabech godt i overlab på fløjen, og Koch får lagt i feltet, men Andre Bjerregaard kommer lige for sent, og målmanden får bokset væk. Efter et frispark, får Fremad sendt bolden på overliggeren, og de holder presset, men til sidst får Mohamed Diarra sparket væk. Men det må alligevel have rystet Hvidovre-spillerne lidt, for det blev starten på 10 mindre gode (faktisk dårlige) minutter, hvor Fremad formåede at presse holdet alt for langt ned. Det giver et hjørnespark, som Djukic får bokset væk, men ud i hjørnet af feltet til en FA'er, som løfter bolden tilbage, og her kommer Lukas Engel, og vipper bolden videre og i nettet. Og blot 3 minutter senere formår HIF-mandskabet ikke at få stoppet et opspil på kanten, hvorefter bolden smækkes i feltet, og her står en helt fri Thor Lange, og brager, med en firsttimer, bolden i nettet, bag en sagesløs Djukic. Der kommer dog styr på det igen, efter denne scoring, og i det 77. minut appelleres der kraftigt for straffespark, da en Fremad-spiller tager hånden til hjælp, ved en redning på stregen. Dommeren vinker dog afværgende. I det 80. minut er tæt på scoring, men afslutningen går snært forbi den ene opstander. Minuttet senere kommer dog forløsningen. En lidt tilfældig høj bold i feltet, når Nicolaj Agger højeste på, og han "pander" bolden ind ved modsatte opstander. Tre minutter før ordinær spilletids udløb, forsøger Kim Aabech at komme igennem, men bliver sparket ned, lige uden for feltet i højre side. Der opstår noget tumult og skubben, og det ender med et direkte rødt kort og et gult til Fremad Amager, samt et gult kort til Aabech. Frisparket fører ikke til noget. To minutter senere, sender Kim Aabech bolden højt i feltet, og der afsluttes, men en glimrende redning af FA's målmand, giver hjørnespark. HIF er tæt på i det 90. minut, men der bliver blokeret til hjørnespark. Og i sidste minut, må Hvidovre-mandskabet, se en afslutning reddet på stregen af målmanden.
Alt i alt, en rigtig opløftende forestilling, bortset fra de ti minutter.
Cheftræner Per Frandsen: Generelt en rigtig fin kamp. Vi spiller en rigtig god første halvleg, og indfører et nyt system. Vi har så 10 mindre gode minutter, men har et fantastisk come-back, og skulle vel egentlig have vundet.