Referat fra HvidovreFanklub.dk af Kenneth Nielsen
HIF og Fredericia delte
God kamp af HIF
HIF spillede søndag aften hjemme mod Fredericia og kunne med en sejr rykke op forbi nedrykningsstregen. Men HIF måtte nøjes med det ene point og er fortsat på en nedrykningsplads trods en glimrende indsats.
HIF havde til aftens kamp Morten Andersen tilbage efter overstået karentæne. Han var blevet rykket op på toppen sammen med Kasper Klausen. Nabate var rykket ned på venstre midt og Theil ind i midterforsvaret.
HIF startede med at ligge pres på Fredericia, spillede meget offensivt og kørte bolden virkelig flot rundt fra mand til mand.
Fredericia levede på kontrabold, men det var ikke meget man så til dem i 1.halvleg. Forsvaret stod virkelig godt og back'erne Lars P. og Dragan løb alt op og spillede med stor sikkerhed. Det blev til mange indlæg fra begge sider, men man manglede den sidste procent i at nå frem til bolden, inde foran mål. Der blev kombineret flot på kanterne og Fredericia fik virkelig lov til at løbe efter bolden.
Nabate som lå på venstre kant, så man ikke så meget til og spillet blev mange gange for småt ude på den kant. Nabate vil få mere ud af det midt på banen, hvor han direkte kan udfordre forsvaret.
HIF kom ikke rigtig til de helt store 100% målchancer i 1.halvleg, men havde masser af små-farlige chancer. Kasper Klausen havde en svær aften og kom faktisk ikke til de store chancer. Han blev meget tit spillet forkert. I stedet for at spille ham i fødderne hvor han med sin hurtighed kan snyde en mand, blev han spillet i luften, hvor han ikke havde en chance mod de store jyder. 1.halvleg endte ufortjent 0-0. HIF skulle have været foran med minimum ét mål.
I 2.halvleg fortsatte HIF presset, men havde igen svært ved at tilspille sig de helt store chancer. Fredericia havde to forsøg efter lidt klumpspil og de begge ramte stolpen. I midten af halvlegen fik Dennis D. bolden inde i feltet, men han nåede kun at snitte den, så den blev ikke farlig. Morten A. arbejdede godt oppe foran, men han løb mange meter forgæves. Hans medspillere skal lige lære hans løbe baner inde foran mål. Han kom frem til tre indlæg og fik sat hovedet på, men igen manglede lige det sidste, til at være 100%, desværre. Da Fredericia heller ikke kunne score sluttede kampen 0-0.
HIF måtte skuffende forlade banen med det ene point og for fjerde kamp i træk unde at have scoret. Men der ingen grund til at gå med nedbøjet hovedet. For drengene spillede sgu fandeme flot og offensivt bold. Men det der mangler, er at turde og prøve noget uventet. Formationen var vel noget nær den stærkeste, men Nabate høre vel til på midten.
En stor ros til samtlige spillere der gav os fans en underholdende kamp, som desværre bare manglede nogle HIF-scoringer. Men der er masser af positive ting at bygge videre på for holdet. Så drenge fortsæt det positive spil og målene kommer automatisk ind. Alle hold får en mindre måltørke på et tidspunkt. Det skal nok vende.
Allerede på lørdag kan I bevise at I hører til i den næstbedste række, hvor FC Aarhus tager imod.
HIF's hold: Kim C. - Lars P., Lauritsen, Theil, Dragan - Nabate, Kirk, Danielsen, J. Nielsen (ud) - Andersen, Klausen
Reserver: Skov (ind), C. Rasnis, Bak, Heitmann (må)