Referat fra HvidovreFanklub.dk af Martin Keller
Fortjent sejr mod B-93
Hvidovre havde heldet i slutminutterne
Først og fremmest skal undertegnede beklage at kampreferatet fra kampen mod B-93 først er tilgængelig nu, men grundet mit civile arbejde har det ikke været muligt før nu. Jeg håber at der er tale om en enlig svale, og at vi fremover kan bringe referat af kampene samme dag. Men nu til selve kampen.
Op til mødet med B-93 ville jeg gerne på forhånd have solgt kampen for det ene point. Dels da alle point er vigtige for os, men også ud fra det faktum at B-93 på daværende tidspunkt var ret godt kørende. Hvidovre gik klart på banen med den indstilling at det var B-93 der skulle vise noget og ikke os. Ganske fornuftig disposition af Sinding, for det skulle hurtig vise sig, at B-93 havde undervurderet Hvidovre. Ikke særligt kløgtigt når man selv kæmper for overlevelse.
Hvidovres spillere var derimod meget opsatte. De fightede hver og en forbilledligt. Glædeligt især fordi det sker som et hold, en samlet enhed.
Efter små 15 minutter laver B-93 den første fejl og det bliver prompte udnyttet af Mohammed Nabate. Flot mål af Nabate og allerede der fik man en indikation af Hvidovres styrke; kontraspillet.
Som om det ikke skulle være en advarsel til B-93, så gik de ud og lavede den samme fejl to gange. Når man som modstander ved, at vi i Hvidovre har en af de absolut hotteste angribere i Kasper Klausen, så skal han holdes i ultrakort snor, for selv den mindste chance er lig med mål. Kaspers støvler sidder simpelthen perfekt i øjeblikket, og to flotte præstationer af ham gav mål.
pauseføring på 3-0 til Hvidovre på udebane. Man skal meget langt tilbage for at kunne finde lignende resultater.
Som man kunne forvente blev 2 halvleg et stort stormløb mod Hvidovres mål, men sammenhold og sublim målmandsspil holdt B-93 ude af kampen.
Godt 15 minutter inde i 2 halvleg kom B-93 på 3-1, og det kunne man ikke sige så meget til. De sad tungt på kampen.
Men Hvidovre havde også deres chancer. umiddelbart efter reduceringen løb Kasper Klausen fra forsvaret, udplacerede Nikolas Nielsen og ramte indersiden af stolpen. To millimeter og der havde været mål, og så havde den kamp været slut.
Minutter efter er der igen dramatik i Hvidovres ende. Morten "Mol" Andersen må hive i nødbremsen uden for feltet, og det giver ikke dommeren noget andet valg end at trække det røde kort. Ikke noget ondt frispark, men et nødvendigt et.
10 mand i 30 minutter. unægtelig en svær udgangsposition.
B-93 blev med at presse, men hver gang man troede der var reducering kom vores supermålmand Kim i vejen. han var ganske enkelt som en edderkop i sit bur. her der og alle vegne. Unægtelig Man of the Match. Der skulle da også et korrekt dømt straffespark til at placere ham, og derved 10 nervepirrende minutter igen.
Små 5 min før tid er Nabate tæt på at lukke kampen. Alene med målmanden bliver han dog tacklet. Det skal dog siges, at på det tidspunkt var Mohammed fuldstændig færdig og tappet for energi. Havde det været i begyndelsen af kampen havde der været mål.
B-3 satsede nu hele butikken og hev Nikolas med op til hjørnespark, og det var i slutminuttet lige ved at være den helt store nedtur for Hvidovre, men, men, men vi har allerede nu igen en verdens-målmand i svøb. og hvordan i al verden Kim kom op i det hjørne aner jeg ikke, men samtlige tilskuere havde set mål. Det var intet mindre end verdensklasse.
Dommeren fløjtede af og Hvidovres trætte drenge kunne fortjent lade sig hylde.
Vi har et godt ungt hold der udvikler sig gang på gang, og det er derfor også en smule synd, at der ikke er flere der kommer og ser det. i torsdags så vi alle spillets facetter når det er bedst. Tag nu og slip fjernbetjeningen. Fodbold skal ses på stadion og ikke på tekst-tv. Hvidovre skal nok blive i divisionen, men det kræver at alle er med på vognen.
Husk at der er bustur til Horsens på lørdag, hvis du ikke allerede har meldt dig, så gør det i aften på stadion eller ring til Mads.
Med venlig hilsen
Hvidovre Fanklub