Referat fra HvidovreFanklub.dk
HIF og Brønshøj delte
Mistede to point de sidste minutter
Hjemmekampen mod Brønshøj blev ikke den helt store spillemæssige oplevelse, men havde man forventet det?
HIF havde Kim Christensen på mål i stedet for den skadesramte Rene Heitmann. På højreback blev Daniel Mikkelsen erstattet af Dragan Brakuvic som kommer fra Avarta.
HIF startede lidt usikkert i de bageste rækker og hang lidt tung i det. På midtbanen var Kirk enemand om at få overtaget på midten. Dennis D og Bak mistede for mange bolde og derfor skulle de løbe mere for at erobre den igen. Det tager alt for meget på kræfterne. Kasper Klausen som er startet sæsonen helt fantastisk,
viste igen frækhed oppe foran og spiller med stor selvtillid i øjeblikket. Ligeledes Nabate som har et højt teknisk niveau er en uundværlig mand for HIF. Han tør udfordre sin direkte modstander og det lykkedes ofte at glide forbi ham. Men desværre viste kampen også, at HIF savner en rigtig farlig angriber, der ligger helt på toppen og har målfarligheden i sine støvler. Brønshøj sad mest på 1.halvleg dog uden at komme til de helt store chancer. Lars Petersen og Morten Bak fik ikke vist deres kvaliteter som de har gjort i de første kampe.
Fortjent gik begge hold til pausen med 0-0.
Efter pausen kom HIF mere ind i kampen, men manglede stadig det sidste. Midt i halvlegen fik Brønshøj et mål annulleret. Et kvarter før tid fik HIF hjørnespark og efter lidt klumpspil tæt foran mål lykkedes det Klausen at prikke bolden i kassen til 1-0.
Nu satte Brønshøj fart på for en udligning. Blot seks minutter efter målet blottede HIF-forsvaret sig og en umarkeret Nick Hofland kunne gøre det til 1-1. I de sidste minutter var Brønshøj tæt på at tage alle tre point, men Kim C. hev en fremragende redning frem og sikrede det ene point i hus.
Rigtig surt for HIF der for anden hjemmekamp i træk taber to point
de sidste minutter. Man føler med drengene, for de kæmper sgu virkelig for det. Ellers en flot holdindsats i går.
På gensyn 10.30 søndag hvor Ølstykke skal besejres