Referat fra HvidovreFanklub.dk af Martin Keller
Nederlag mod Randers
Hvad nu??
Jeg er træt af at tabe, træt af at sidde udenfor og føle sig så hjælpeløs. Vi har faktisk et ganske udmærket hold i Hvidovre, og jeg kan simpelthen ikke se hvad vi skal i 2 division. Hvad er det så der er gået galt de sidste par kampe?, hvad skal der ske fremover? og kan vi overhovedet gøre noget? Jeg vil forsøge at komme med min forklaring efter et kort referat af kampen i går, for noget langt bliver det ikke denne gang, det kan man kun blive i halv skidt humør af.
Lad os tage det positive først. Hvidovre spillede en god 1 halvleg mod et ikke prangende Randers Hold. Ingen af holdene spillede direkte angrebsfodbold men lukrerede mere på modstanderens fejl. En par gode detaljer af Kasper Klausen gjorde at en ripost endte for fødderne af Labban der uden problemer kunne gøre det til 1-0. Hvidovre begyndte efterfølgende at trække sig længere tilbage på banen, de berømte 10-15 meter, og det var ganske unødvendigt. Unødvendigt fordi det gav Randers al for megen plads at boltre sig på, og det vil i længden give chancer. Mod slutningen af 1 halvleg brændte Randers et par direktører af karat, så vi kunne være ok tilfredse med 1-0 ved pausen.
De første 15 min af 2 halvleg var også godkendt men så skal jeg da også lige love for at det gik den gale vej.
Målet til 1-1 var bare ikke godt nok. Man må ganske enkelt ikke lade to mand stå så frit ved et hjørnespark så de i to omgange kan heade bolden i mål.
Efterfølgende gik det helt galt, alt for mange af spillerne slog op i banen og ville ikke nok. Vi formåede aldrig at ligge et ordentligt pres på Randers og tilspillede os heller ikke nogen nævneværdige chancer. Helt galt gik det, da Morten Bak noget umotiveret lavede straffespark som Randers sikker omsatte til 2-1. Herefter var det som om holdet gik i opløsning, jeg talte omkring 4 friløbere til Randers, og havde det ikke været for Kim så havde vi tabt med mere end 3-1. Ikke mere om den kamp der helst skal i glemmebogen hurtigst muligt nu skal vi videre, men hvordan?
Der har i den seneste tid, og især efter kampen i går været forskellige meninger om spillerne, træneren i debatforummet. Nogle saglige, andre helt ude i hampen. Nogen vil hente forstærkning, andre ha spillernes hoved på et fad, og helt andre tror stadig på det. Jeg hører nok til den sidste kategori.
De spillere vi har i dag er dem der skal sikre vores eksistens. Vi kan, i henhold til DBU love, ikke hente spillere udefra, så burde den debat i hvert fald være lukket.
At spillerne kan spille fodbold er der i mine øjne ikke nogen tvivl om. Der hvor jeg synes at filmen er knækket er indstillingen. De første kampe vi spillede i år kunne man se gnisten i spillernes øjne, de ville bare vinde, løb for hinanden og kæmpede rø..n ud af bukserne. Måske ikke altid lige kønt men uhyr effektivt, og det er jo det det i sidste ende handler om. Jeg kan desværre ikke sige det samme efter de sidste 3 kampe. For mange af spillerne kigger ned i jorden i stedet for op, tager ikke de løb der er påkrævet, og virker ikke som om de tror på det. Det i sig selv er dræbende for så har man givet op på forhånd.
Vi skal ind til hver kamp som gjaldt det liv og død, hjælpe sine medspillere når behovet er der, og gå forrest i hver eneste nærkamp. Det her er 1 division og her har vi bare ikke råd til at spille alibi-fodbold.
At få engagementet og troen tilbage i spillerne kræver meget af vores trænere som gør et utroligt stort stykke arbejde, men hverken Jan eller Carsten kan spille kampene for spillerne, det er dem der i sidste ende skal gøre udslaget. Men derimod mener jeg også, at vores bærende spillere er nødt til at hanke op i de spillere der pt. ikke er oppe i gear, og her forventer jeg personligt at spillere som Kirk, MOL, og OLI går forrest. Er der spillere der ikke går til stålet til træning så skal de mærke det. Er ærgerrigheden ikke til stede så skal de ha mad, hvis vi skal bruge MOLS udtryk.
Finder vi indstillingen, lysten, engagementet og mandshjertet frem i de sidste kampe, der er trods alt stadig 6 tilbage, så skal vi nok klare den, spiller vi alibi-fodbold så står den på 2 division næste år.
Jeg tror vi klarer den, gør i også?