Referat fra HvidovreFanklub.dk af Martin Keller
Nederlag i svagt spillet kamp
Meget at rette op på
Hvidovre mødte i dag Kolding med den tidligere landstræner Ricard Møller Nielsen i trænersædet. Solen skinnede, græsset var grønt, pølserne på grillen i top, og folk i godt humør.
Hvidovre startede kampen godt. Spillede pænt op af banen og var nærgående inde foran mål, men dette holdt kun 15 minutter. Kolding stod stærkt i defensiven og var uhyr farlige på deres kontraløb.
Som kampen skred frem kom Kolding mere og mere med i kampen og havde generelt langt bedre omgang med bolden end vi havde. Deres kombinationer flød bedre, de var mere konsekvente i deres indgreb på banen og gjorde ikke spillet fodbold svære end det behøver at være. Det samme kan vi desværre ikke sige om os.
Efter 32 minutter kom Kolding foran 1-0 efter en ordentlig blunder i forsvaret. Små 6 minutter senere stod den 2-0.
Man sad vitterligt frustreret på tribunen og forsøgte at finde måder at komme tilbage i kampen på.
Fra 2 halvlegs start satte vi Kolding under et mindre pres de første 10 min med op til flere nærgående forsøg, men mere blev det ikke til. Kolding scorede en enkelt gang mere og vandt fuld fortjent kampen 3-0. De var ganske enkelt bedre end vi var i dag, og sejren kunne sagtens ha været et par mål stører.
Jeg skal blankt erkende, at jeg simpelthen ikke kan huske en dårligere kamp fra et Hvidovre hold nogensinde. Det er for så vidt ok at tabe en fodboldkamp, det sker for alle hold, men der er forskel på hvordan man taber en kamp.
Indstillingen var væk i dag. Alt for mange spillede for sig selv og ikke for holdet. Kommunikationen var en mangelvare. Jeg savnede i den grad spillernes vilje til at gå forrest i nærkampene og kæmpe sig ud af problemerne.
Nu venter der en svær opgave for træner Jan Christensen og spillerne. Vi skal have vendt bøtten og igen ha fundet det spil frem som vi ved at I kan spille. Alle er jo enige om at vi spiller for spiller har et kanon hold, nu skal vi også ud og vise det på banen. Dagen i dag var forhåbentligt en enlig svale hvor den svære løsning for ofte blev valgt frem for den nemme. poleret Ronaldo-bold kan forsøges når man er foran 3-0 ikke bagud,
Et noget surt opstød måske, men mener faktisk ikke at der var nogen der kan være deres indsats bekendt i dag.
Op med klarinetten gutter og vis nu at i har det hold som vi alle, jer selv inklusiv, går og siger vi har.