Referat fra HvidovreFanklub.dk af Martin Keller. Dette er ikke et direkte referat, men kampen indgår i kommentaren, og er derfor taget med her.
3 nederlag på stribe til de røde
Hvad nu?
Fredagskampen i Holbæk var desværre ikke vendepunktet for Hvidovre resultatmæssigt. En 2-0 sejr var vel i grunden ok, for Holbæk var i 2 halvleg det mere direkte end vi var, og scorede to mål på dumme kommunikationsfejl. I stedet for at gennem analysere kampen minut for minut vil jeg i stedet forsøge at komme med min vurdering af hvor det er kæden hopper af.
Spillemæssigt spillede vi egentlig ok fodbold. Pænt omgang med bolden langs jorden, gode kombinationer der viser at spillerne er ved at lære løbemønstrene. Vi bygger spillet fornuftigt op fra de bagerste rækker, bruger kanterne godt hvor vi har vores forcer, men herefter sprænger kæden af.
Vi er ikke gode nok i vores direkte spil, og det er her jeg ser det største problem. Vi har spillerne der kan sætte deres direkte modstander af, men hvis man slår op i banen, så kommer der ikke så meget ud af det. Vi mangler i høj grad modet til at gå ind i banen og efterfølgende afslutte. Hvis vi ser på de kampe der er spillet ind til nu, så har vores modstandere som oftest scoret ved at tage chancen. Det kan godt være at det ikke går godt de første 4 gange, men hvis bolden hænger i maskerne den 5, så er det jo også ligegyldigt med de 4 andre.
Vores kantspillere er utrolig gode til at komme til baglinien, men vi må også erkende at vi pt. ikke råder over den ideelle boksspiller der kan vinde slaget i luften. Her mener jeg at kanterne skal være bedre til at gå ind i banen og derved forsøge at få en overtalssituation. Jeg tror også at vi her ville få endnu mere ud af vores angribere.
En anden ting som jeg mener der skal arbejdes på er vores standardsituationer ved frispark og hjørnespark. Her har vi netop folk der er gode med hovedet, men jeg synes ikke vi har været gode nok til at udnytte dette. Præcisionen har ikke været god nok, og man har som tilskuere siddet og savnet en modtager af bolden. Men det er jo noget der kan arbejdes på. Nå netop vores kanter bruger megen energi på at komme til baglinien så vil der også ganske naturligt komme mange hjørnespark og frispark, dem skal vi udnytte meget bedre end vi hidtil har gjort. Får man arbejdet yderligere på disse to punkter, d.v.s mere direkte spil og standardsituationerne så er jeg ganske overbevist om, at vi får langt flere strenge at spille på, og derved også den selvtillid ind i spillerne som mangler.
Mange har i den seneste tid, og ikke mindst efter nederlaget til Holbæk kritiseret ledelsen, spillerne og træneren formanglende resultater. Det gør ondt på os alle når klubben ligger hvor den gør, men jeg synes stadig det er alt alt for tidligt at smide håndklædet i ringen. Vi er 5 point fra en oprykningsplads, og hvis vi sammenligner med tidligere hold så ved man også, at både 1 og 2 division kan stillingen ændres på bare en enkelt runde. 3 sejre i træk så kan vi jo alle gå på vandet.
Vi er også nødsaget til at forholde os til forskellen på det hold der spillede i 1 division og dem der spiller nu.
Reelt set har vi sagt farvel til kernespilleren i hver kæde. Kim på mål, Oli i forsvaret, Kirk på midtbane og Kasper i front. At de skiftede kan vi ikke gøre noget ved nu, men se bare på Brøndby. De skiftede også deres nøglespillere ud, og det er jo reelt først nu at de begynder at vise tidligere fordums styrke. Undertegnede tror at det er det samme der vil ske i Hvidovre. Vi har et meget ungt og talentfuldt hold. Et par succesoplevelser mere så er jeg helt sikker på at den er der. Der er 33 point at spille om i efteråret, lad os nu se hvor gral det står til når vinteren nærmer sig.
Nogen har allerede krævet trænerens hoved på et fad, og det er i mine øjne det mest tåbelige man kan gøre. Jan er en glimrende træner og er ved at indføre en spillestil der er den mest seværdige i lang tid på Hvidovre Stadion. Al ting tager som bekendt tid og vinder holdet resten af kampene vil de selv samme kritikere kræve kontraktforlængelse. Hvis man er i tvivl om hvad spillerne synes om Jan som træner så prøv blot at spørge, jeg vil garantere jer for, at samtlige enstemmigt vil sige at der er en af de bedste trænere de nogensinde har haft, og er en af hovedgrundene til at de spiller i Hvidovre. Han og holdet mangler blot vendepunktet.
Dejligt var det til gengæld at se alle dem der tog turen til Holbæk. Trods nederlaget formåede vi at beholde det gode humør og festede som altid videre nede i fanklubben hvor også spillerne dukkede op. Et lille øf skal der dog lyde til dem. Når vi støtter op omkring jer så massivt på udebane, så kommer man hen og siger tak for støtten uanset resultatet. Det var kun Morten Mortensen der kunne finde ud af det, og det er simpelthen ikke godt nok. Vi var lige så ked af det som i, men vi skal jo stå sammen i modgang såvel som i medgang.
Med venlig hilsen og på gensyn til næste hjemmekamp.
mkel