Referat fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich

HIF - Lyngby: 3-3

Godt kommet igen af holdet.

Man sidder egentlig med en lidt flad fornemmelse. Endnu engang jubler vi over at have fået uafgjort, som var det en sejr. Begge hold startede kampen noget nervøst, dog med et Lyngby-overtag, de første ti minutter. De næste 18 minutter var med total HIF-dominans, og Lyngby var nede og forsvare, og kunne ikke andet end sparke bolden væk. I denne periode havde HIF dog ikke de store chancer, dertil stod Lyngby alt for kompakt. Der var en, og den tilfaldt Danny Nielsen, som skyder, fra en position midt i feltet, men Lyngbys målmand får klaret på stregen. Efter 32 minutter sker der det, som desværre er sket for mange gange før. Lyngby går igennem, udspiller et passivt HIF-forsvar, og 0-1. Herefter står der Lyngby på det meste, og i halvlegens overtid får de scoret til 0-2. Igen et HIF-forsvar, der står og snorksover. Ved pausenfløjtet sad man og frygtede at HIF ville knække helt over i anden halvleg.

Anden halvleg startede ligesom første. HIF virkede nervøse, og fik ikke fat i ret meget. Lyngby var heldigvis her noget ineffektive. Et kvarter inde i halvlegen, blev Gade skiftet ud med Ali Speihi. Det gav et overtag til holdet, og bare 4 minutter efter, havde Ali sit første forsøg, som dog gik ved siden af. I denne situation kunne dommeren måske forinden godt have fløjtet for et straffe til Lundby, men endnu engang blev vi præsenteret for en dommerpræstation langt under middel. 2 minutter senere tager Ali en god dribletur gennem Lyngbyforsvaret, afslutter selv, og stillingen er nu 1-2. Et rigtigt godt mål. Nu havde man fornemmelsen af at HIF sagtens kunne score flere mål, og det ville ikke blive så svært at hente Lyngby, men allerede 2 minutter senere, laver Tim Jensen et kæmpedrop, hvor han taber bolden, og fumler den ud til en Lyngbyspiller, og stillingen er nu 1-3. Her er det svært at lade ukvemsordene blive nede i skuffen, for hvor var det brandærgeligt at lade Lyngby komme tilbage i kampen. Nu går det rigtigt stærkt. Allerede minuttet efter er HIF oppe i Lyngbys felt. En Lyngbyspiller prøver at spille bolden væk, den rammer en Hvidovrespiller og hopper tilbage i feltet, hvor Tomas Maale står, og han sender den sikkert i nettet. Her var der store protester fra Lyngbyspillerne, for Tomas ER i offsideposition, og linievogteren vinker da også prompte. Dommeren mener dog at den Hvidovrespiller, som bolden ramte, ikke spillede bolden, men "var en knold på banen", så det ikke er ham men Lyngbyspilleren selv, der spiller Maale fri. Det vil altid være et diskussionsemne, og jeg kan da godt forstå Lyngbytilhængernes frustration. Vi har jo selv ofte været i samme situation. 2-3 og HIF havde et klart overtag. Vi havde dårligt fået hænderne ned, førend HIF igen var på færde i Lyngbys straffesparksfelt. Et hjørnespark flyver hele vejen ind over målfeltet, og er egentlig set fortsætte over banen og til indkast. Men bedst som man sad og ærgede sig over et forspildt hjørne, stiger Jacob Nielsen til vejrs, sætter hovedet på, og stillingen er nu 3-3. Lyngby var nu passive statister, og vi sad og håbede på at få det fjerde mål, og 3 tiltrængte points. Men, man kunne tydeligt se at begge hold ville vinde kampen, så der var livlig aktivitet i begge ender. Måske med et lille overtag til Lyngby. Scoringer blev der ikke flere af, så set i lyset af kampens udvikling, er 3-3 vel ok. Kampens mest i øjenfaldende spiller var igen Nabil Aslam, der, i Morten Mortensens fravær, var blevet rykket ind i midterforsvaret. Hvor er det ærgeligt at han kun er HIF-spiller på lejebasis, og skal tilbage til Frem. For hvor er han en nydelse at se på. Han skal nok drive det vidt. Vi kom lidt bagud i forhold til de andre bundhold, men 3 points på søndag, mod Jetsmark, og nederlag til de andre bundhold, gør det lidt mere åbent igen.