Ovenpaa Skuffelsen over Nederlaget til Fremad, Valby, var der en Del Spillere, der ikke rigtig havde Lyst til at træne til den kommende Sommerpokalturnering, og det var ikke noget stærkt hold, vi mødte med mod Hermes. De vandt over os 2—1 — endda paa vore egne Enemærker. Paa Holdet figurerede Helmer Rasmussens Navn for første Gang. Da 1. Holdet stillede op til sin første Turneringskamp, manglede det 6 af de faste Støtter fra sidste Sæson. Sven Ove Svendsens Knæskade var endnu ikke helet, Erman Ziegler var Soldat i Sønderjylland, Ove Bertram havde meldt sig i K.B., Egon Petersen var flyttet til Odense og Sejer Jensen og Vitus Jensen havde vist tabt Lysten til at spille Fodbold.
Men nu rykkede Ungdommen frem, og Spillere som Børge Larsen, Kaj Johansen, Ib Christiansen, Helmer Rasmussen, Carl J. Larsen, Arne Jensen, Jacob Petersen, John Carlsen, Holger Clifford, Anker Petersen og Ludvig Andersen fik flere 1. Holdskampe i Løbet af Turneringen. Ialt benyttedes i denne Turnering 27 Spillere paa 1. Hold, men det blev ogsaa kun til en 11. Plads, og selv om 3 af Kampene blev tabt paa Protest, fordi en Spiller havde givet urigtige Oplysninger om sin Deltagelse for en anden Klub, saa var den megen Om- og Udskiftning af Spillere paa Holdet, selvfølgelig ikke af det gode. Efteraarets Resultater var følgende: Hekla 1—4, Husum 1—1, Nørrebro 6—0, Olympia 1—1, Union 1—3, Tria 1—4 og mod Frederiksholm 3—1. I den sidste Kamp scorede Helmer Rasmussen »hattrick« som venstre Wing og blev med sine 3 — skriver tre — Maal Efteraarets Topscorer i H.I.F.
Da Foraaret kom, meldte en Del af de gamle prøvede Kræfter sig klar igen, saaledes var Sven Ove Svendsen blevet saa rask, at han kunde vogte Maalet, Ejnar Svendsen havde efter 4 Aars Fravær ogsaa meldt sig klar igen,
Erdman Zieglers Soldatertid var Slut, Sejer Jensen havde faaet Lysten tilbage, og Marius Jensen vendte tilbage til H.I.F. igen, efter at han i nogle Aar havde spillet i Hekla. Dalgas blev besejret 5—0 i Foraarsturneringens første Kamp, Skjold vandt heldigt over os 2—1, Funkis slog vi 3—0, Hermes 5—1, men saa tabte vi til Hekla 3—5, efter at vi havde ført med 3—0 efter 10 Minutters Spil.
Den sidste Kamp vandt vi over Kammeraterne med 4—3, men trods den gode Pointhøst i Foraaret, blev Facit altsaa kun en 11. Plads paa Grund af det før Omtalte Uheld med en Spillers fejlagtige Oplysninger. 13 Kampe, 8 Points og 23 Maal mod 21.
Kurt Svendsen, Børge Mouritzen og Ib Christiansen spillede alle 13 Kampe. Erdman Zigler blev Topscorer med 8 Maal.
2. Hold blev Nr. 7 med 15 Points for 13 Kampe og en Maalscore paa 40—25. 3. Hold blev trukket.