|
Grundlagt d. 2. juni 1903 på Østerbro i København, og er en af de ældste klubber i Danmark. I starten spillede man kampe på Øster Fælled og sidenhen i Københavns Idrætspark, inden man, i 1976 flyttede alle kampe til Gentofte Stadion. I 1920'erne og 30'erne var B1903 en af de mest dominerende klubber i Danmark. Man vandt landsfodboldturneringen (damarksmesterskabet inden 1927, red.:) tre gange, og da Danmarksturneringen blev indført blev det til 4 mesterskaber. Det er herudover også blevet til 2 landspokaltitler. I slutningen af 70'erne og frem, begyndte man at få økonomiske vanskeligheder og klubben blev flere gange reddet af sin mæcen, erhvervs- og finans-manden Alex Friedmann, som også havde spillet i klubben i 1930'erne. I begyndelsen af 1990'erne, besluttede klubben at lave en overbygning sammen med Københavns Boldklub (KB), og dannede i 1992 FC København. Fra Danmarksturneringen blev dannet, og indtil dannelsen af FCK, lå B1903 i bedste række i 62 ud af 65 sæsoner. En af klubbens allerstørste bedrifter kom i sæsonen 1991/92, da man i UEFA-cuppen mødte mægtige Bayern München, og på Gentofte Stadion sejrede klubben med overvældende 6-2. Det blev derefter til en kvartfinale, hvor man dog måtte se sig slået af Torino.
B1903 har haft 44 spillere på landsholdet. Flest kampe har Bent Hansen, der fra 1959-65 opnåede 59 kampe, hvilket den gang var landsholdsrekord.
Mesterskaber: DM: Guld: 1920, 1924, 1926, 1938, 1969, 1970, 1976 Sølv: 1933, 1934, 1972, 1977, 1990, 1992 Bronze: 1930, 1941, 1963, 1965, 1974, 1979, 1982
Pokalturneringen: Vinder: 1979, 1986 Finalist: 1982, 1992
Københavns pokalfinale, vinder: 1917, 1919, 1920
|