Lykken prøves for anden Gang
(1947-48)

Ved Forberedelserne til den nye Turnering sagde vi »Goddag« til vor nye Træner Aage Boe, K.F.U.M, som skulde afløse Max Nielsen. Det blev et glædeligt Bekendtskab. Ikke blot var han en frisk Fyr, men tillige en Mand, der gik op i sin Gerning, og han har da ogsaa naaet Maalet: At bringe H.I.F. op i Danmarksturneringen.
   Allerede det første Aar bragte han Spillerne i en Saadan Træning, at de kunde gaa hver Kamp for fuldt Drøn, og spillede vi maaske ikke saa godt teknisk Bold som tidligere, saa var vi dog besjælet af et Fighterhumør, som i flere Kampe gav sig Udslag i Sejr.
   I den store københavnske Pokalturneringen slog vi i de indledende Kampe først Vanløse 1—0, derefter Sylvia 2—0, og vi skulde nu i næste Omgang møde Frem's 1. Divisionshold i Idrætsparken. Selvom det ikke blev den helt store Kamp, var vi dog det Hold, som gav Storklubberne mest Kamp. Desuden havde vi det største Antal Tilskuere — ialt 7000 —, og det gav gode Penge i Kassen.
   Vort Hold var følgende: Walther Bertram, Henning Svendsen, Sejer Jensen, Ib Christiansen, Palle Johansen, Erdman Ziegler, Kaj Carlsen, Bent Hansen, Jørgen Hetmar, Kurt Svendsen og Anker Petersen.
   Frem: Kjeld Svanevig, Harald Groneman, Holger Olsen, Hans Colberg, Leo Nielsen, Leif Tønnesen, Kaj Christiansen, Erling Sørensen, Johannes Pløger, John Hansen og Ib Bengtsson.
   Det var jo et frygtindgydende Hold, men det lykkedes os at holde dem Stangen, indtil et Kvarters Tid for Time, hvor John Hansen saa scorede 2 flotte Hovedstødsmaal, og Kaj Christensen var Mester for et 3. Maal. Med et 0—3 Nederlag kunde vort Hold trække sig tilbage efter en ærefuld Indsats. Navnlig Palle Johansen spillede en fin Centerhalf, men ogsaa Erdman Ziegler, Kurt Svendsen, »Lillebent« Hansen og Henning Svendsen spillede en fortræffelig Kamp. Pressen skrev bl. a. at U.K. behøvede ikke at lede efter Landsholdets Centerhalf, for han fandtes i Hvidovre.
   Den nye Turnering var blevet en Dobbeltturnering med 10 Hold i hver Række, og A-Rækken hed nu »Københavnsserien«. Den nye Ordning viste sig straks glimrende, idet Holdene var mere jævnbyrdige og Resultaterne mere uberegnelige end før. Vi mødte i vor første Kamp Dalgas, som vi slog 3—0, næste Kamp tabte vi 0-1 til Mariendal, ligeleds tabte vi 0—1 til 1908, slog Husum med 2—0, Union 1—0, Fremad Valby 3—1, saa tabte vi 0—2 til Hellas, slog Olympia 1—0, besejrede F.B. to Gange, først med 2—0 og senere hjemme med 5—0, og i sidste Kamp vandt vi over Mariendal 4—3.
  I Aftenbladets Juleturnering havde vi atter Sukces, idet vi naaede til Finalen, hvor vi dog tabte til F.B.
   Foraarets første Kamp blev spillet uafgjort 2—2 mod Hellas, og derefter tabte vi 0—2 til Dalgas. Efter denne Kamp laa B1908 med et Forspring paa 5

Københavnsserievinder 1947—48
I bageste Række fra venstre staar Klubbens Træner Aage Boe,
og derefter Anker Petersen, Bent Hansen, Ib Christiansen, Kurt
Svendsen og Helmer Rasmussen. I Midten fra vestre ses Erik
Rasmussen, Palle Johansen og Erdman Ziegler. Foran fra ven-
stre: Henning Svendsen, Egon Hansen og Sejer Jensen.

Points og troede vel den hellige Grav velforvaret, men da de i de to næste Kampe satte 3 Points overstyr, var der altsaa endnu en Chance for os, hvis vi kunde vinde Resten af vore Kampe. Det lykkedes ved en 100 pCt.s Indsats og Koncentration hos Træner og Spillere. Resultaterne var følgende: mod Fremad Valby 4—1, mod Olympia 3—0, mod 1908 1—0, mod Union 2—0 og mod Husum 2—0. Det var sløjt af B.1908, at de ikke kunde holde os Stangen i Kampen om Mesterskabet, men det var fint af vore, at de kunde tage Sejren hjem i samtlige 5 Kampe.

De tabte som sportsmænd

Saa skulle vi igen efter 5 aars Forløb prøve at spille os ind i Danmarks-turneringen. Det gik bare ikke. Fra D.B.U. kom Meddelelse om, at vi skulle møde Viking fra Bornholm i Neksø, saa sent, at det kneb med at faa det ordnet, saa Spillerne kunne få fri om Lørdagen for at kunne rejse fra København Fredag aften, idet man ikke vilde risikere, at de blev søsyge, hvis Overfarten blev haard. Vor Kasserer, Egil Brask, var imidlertid Manden, der kunne ordne Paragrafferne. Han fik Løfte fra D.B.U. om, at Unionen vilde betale en Del af rejsen, hvis vi kunde skaffe en Flyvemaskine. Brask fik det ordnet saadan, at Holdets 11 Spillere + Dommeren, Bang-Mikkelsen, om Søndagen fløj derover à 2 Gange i en 6 Mands-Maskine. De 3 Reserver, Træneren og Lederen, som afrejste med Baad, skulde så flyve hjem, saaledes at ialt 16 Mand blev en Oplevelse rigere.
   Det var iøvrigt ogsaa den eneste Oplevelse, der var noget værd paa den Tur, for Kampen blev en uhyre Skuffelse for H.I.F.
    Holdet saa saaledes ud: Egon Hansen, Henning Svendsen, Sejer Jensen, Erik Larsen, Palle Johansen, Erdman Ziegler, Anker Petersen, Bent Hansen, Ib Christiansen, Kurt Svendsen og Helmer Rasmussen.
   Kampen foregik i stegende Hede og blev meget ringe. De første 20—25 minutter af Kampen beherskede vore Spillere fuldstændig, og paa de 4 meget store Chancer, vi havde, lykkedes det os kun at score 1 Maal ved Ib Christiansen. Herefter var det Slut med vor Indsats, og inden Halvlegen sluttede, fik Viking udlignet. Til midt i anden Halvleg, var der ikke sket Ting, der kunde sætte Stemningen i Vejret blandt Tilskuerne, men i det 26. minut scorede Vikings højre Innerwing efter Klumpspil, og Minuttet efter sad den der igen. Nu blev Bornholmerne stærke, de fightede af Hjertens Lyst, og i vore Rækker var vild Forvirring.
   Det var derfor ikke saa svært for Viking at score endnu en Gang, inden Kampen sluttede, og med Slutfacit 1—4 maatte vi forlade banen. Det var en slem Dukkert og slet ikke ufortjent. Den eneste Ros, der kan gives til vore Spillere, var, at de tog Kløene som rigtige Sportsmænd.
   Dommeren Bang-Mikkelsen udtalte da ogsaa til Aftenbladet, at H.I.F.s Spillere var nogle af de fineste Sportsmænd, han havde mødt, og han ønskede for Hvidovre, at de inden længe maatte faa held til at spille sig ind i Danmarksturneringen. Da spillerne søndag Aften rejste med Damperen hjem, sang de og morede sig, så man ikke kunde tro, at de havde tabt en saa betydningsfuld Kamp. Saadan bør det være.
   I Slutpuljen om Københavnsmesterskabet vandt vi først over B.1903's 2. Hold 4—2, for derefter at tabe til Frems 2. Hold med 1—2. En Kamp, vi iøvrigt havde fortjent at vinde. Ib Christiansen spillede her sin Kamp Nr. 100.
   2. Hold vandt Rækken og gjorde dermed for anden Gang 1. Hold Kunststykket efter.

Vinder af KS II 1947—48.
Bageste Række fra venstre: Træner Boe, Walther Jørgensen, Werner Ander-
sen, Poul Andersen, Kurt Sørensen og Bent Jensen. I Midten: John Carlsen,
Helge Larsen og Willy K. Nielsen. Forrest: Bent Nielsen, Svend Ove Svend-
sen og Erlind Nielsen