Hvidovre Avis d. 11. april 1974


Aktuelt cirka d. 8. april 1974

Årbog 1974 - skribent ukendt.
Tabte naboopgøret
Allan Mathiasen, som havde gjort det godt i træningskampene, var blevet alvorligt skadet og erstattedes af Jim Stjerne Hansen til naboopgøret mod Frem.
Det blev et ubehageligt møde for Hvidovre. De frisk spillende folk fra Frem vendte op og ned på forventningerne om kampens resultat efter Frems premierefiasko (0-4 mod Randers Freja).
Jørn Jeppesen scorede for Frem efter en halv time og øgede til 2-0 fem minutter ind i 2. halvleg. Efter endnu blot fem minutter stod det 3-0. Ole Mørch scorede direkte på frispark. Kai L. Pedersen, der som 12. mand kom ind i kampen og dermed fik debut, scorede Hvidovres enlige mål efter et flot sologennembrud.