Hvidovre Avis d. 26. september 1976

Aktuelt cirka d. 23. september 1972

Årbog 1974 - skribent ukendt
Skrap afslutning
Birger Pedersen måtte sende afbud på grund af sygdom. Det blev en klam aften på Hvidovre Stadion, hvor de velspillende sjællændere sluttede kampen med fin underholdning for de mange tilrejsende tilskuere fra Holbæk —tre mål på 5 minutter.
Kampen begyndte ellers fint for Hvidovre, som havde fået en psykologisk opmuntring med 0-0 mod det polske mesterhold i Europa-cup-turneringen onsdagen før. Holger Larsen bragte Hvidovre i spidsen efter 12 minutter, og i det hele taget spillede Hvidovre besnærende og teknisk fint fodbold. Men forsvaret var for løst og nonchalant — til stor forundring efter netop forsvarets heroiske indsats mod polakkerne få dage forinden. Midt i 1. halvleg scorede Holbæk to gange — ved Torben Hansen og Per Rønnebæk.
10 minutter ind i 2. halvleg udlignede Jørgen Kjeldergaard, og stillingen var 2-2, da der manglede 10 minutter. Men blot fem minutter senere stod det 5-2 til Holbæk, og det blev kampens resultat. Først lavede Leif Sørensen straffespark mod Jørgen Jørgensen, som selv eksekverede. Siden scorede Torben Hansen og Per Rønnebæk.