Fra HvidovreFanklub.dk af Michael Hentrich

Sådan, Hvidovre IF tilbage i 1. division

4 fyldte busser blev, til gårsdagens kamp mod FC Fyn, sendt afsted fra Hvidovre. Der var en sitrende stemning, og en stor forventning. Med 0-0 i den første kamp, havde Hvidovre et godt udgangspunkt, men man vidste også godt, at det ikke bare var en kamp, der skulle overståes. FC Fyn havde vist sin farlighed på Hvidovre Stadion, og der skulle virkelig passes på. I første halvleg havde HIF teten. Selvom trænerne valgte en deffensiv udgangspoistion, med kun Christian Lundby liggende på top, så var det alligevel HIF, der havde de største chancer, hvor Morten Bech havde den allerstørste, da hans hovedstød bliver rettet af, rammer overliggeren, og går til hjørnespark. Ellers blev det en meget taktisk første halvleg, og man stod og undrede sig lidt over den respekt, som FC Fyn åbenbart havde for Hvidovre. Det var FC Fyn, der som hjemme hold burde komme frem, og bevares, de havde da også deres chancer, men den største blev sparket ved siden af Kenneth Jepsens mål.

I anden halvleg kom FC Fyn længere frem på banen. Men rigtigt farlige blev de aldrig. HIF forsvarede sig godt, og de fleste forsøg blev afværget af bl.a. en suverænt spillende Morten Overgaard. Hvidovre satsede offensivt, ved at skifte højreback, Jonas Schumacher, ud med Ulrik Drost. Førnævnte Overgaard blev erstattet af Kasper Gørsvig, og så blev der blæst til offensiv. Men bortset fra et par forkølede chancer, så endte kampen dog remis, og da ingen af holdene formåede at score, så måtte man ud i forlængelse. Dette slap FC Fyn bedst fra i starten, og efter 96. minutter laver Kenneth Jepsen en kæmpe brøler. Han tror han har tid nok til at sende bolden op ad banen, men i stedet sender han bolden lige ind i FC Fyns Jesper Kjærulf, som efter et par enkelt træk, sender bolden over Kenneth til en fuldstændigt ufortjent FC Fyn føring på 1-0. Dette udløst, naturligt nok, nogen frustration blandt de mange HIF-tilhængere, men alligevel fortsatte den massive støtte, som ca. 400-500 medrejsende supportere ydede, til spillerne på banen. Jeg når, af grunde, som jeg lige vender tilbage til, ikke at se meget af den resterende del af kampen, men når dog at finde ud af, at HIF til endnu større jubel, får udlignet ved Jesper Myhrmann ca. halvvejs inde i anden halvleg af forlængelsen. Dette gav så massive jubelscener, og da der ikke blev scoret yderligere, blev Hvidovre en fortjent samlet vinder, på reglen om udebanemål, og fik dermed oprykning til 1. division. Efter 5 år er Hvidovre tilbage. Holdet er der, hvor det hører til, og det skal blive rigtigt spændende at se, hvordan udfordringen bliver tage op til august.

Som jeg skrev tidligere, så så jeg ikke ret meget af kampen efter FC Fyns føringsmål. Der var nogen tummult blandt HIF-supporterne, som bland andet gav sig udslag i at der, medgiver jeg, fuldstændigt tåbeligt, bliver kastet et glas med øl på banen. At FC Fyns vagter kammer fuldstændigt over, gør at jeg prøver at hjælpe med til at dæmpe gemytterne. Det er torskedumt at kaste øl, eller ting i det hele taget på banen, men at én af vagterne tager kvælertag på den pågældende, gør at situationen kører lidt mere op, end det er nødvendigt. At en anden af vagterne, ved et "uheld" kommer til at slå en 8-årig knægt, kan jeg heller ikke se, overhovedet hører hjemme på fodboldstadions. Det kan godt være det var et uheld, men hvordan i alverden kan en "vagt" lave en bevægelse, som udmønter sig i et slag, er mig komplet uforståeligt. Der var lige to vagter, som havde fået for mange stjerner på skulderen. Men, og en mega-kæmpe stor ros til den kvindelige vagt, som var sat bag ved Hvidovresupporterne, så blev i hvert fald, den ene vagt fjernet fra vores område. Hun var simpelthen guld værd, i den pågældende situation. Det er ikke første division værdigt, så dér glæder det mig endnu mere, at det var Hvidovre, som tog oprykningen. Lad os så håbe, at der bliver gjort mere, med hensyn til uddannelse af vagter.

Til slut. VI ER I FØRSTE DIVISION. Et stort tillykke herfra, til spillerne, til trænerne, og til lederne. At vi supportere så, til den efterfølgende oprykningsfest, først blev lukket ind, da alt var overstået, og spillerne næsten var på vej hjem, er kun et lille malurt i bægeret. Men vi er der, hvor Hvidovre IF ret beset hører hjemme. I FØRSTE DIVISION. Derudover, så er der altså et eller andet ufatteligt smukt ved at se en velvoksen mand, med tatoveringer op og ned af armene, sidde med tårer i øjnene. Det syn var simpelthen hele dagen værd.