Referat fra HvidovreFanklub.dk af Kenneth Nielsen
Hvidovre havde fortjent bedre.
Bedste kamp i år.
Hvidovre tog lørdag til det jyske for at rejse sig efter det triste nederlag til Prespa i pokalen.
Allerede efter det første minut var der dog ikke meget der tydede på det. 1-0 til Horsens efter et hjørnespark hvor der ikke blev dækket ordentligt op.
resten af 1 halvleg stod der Hvidovre på alt. Kun 2 minutter efter Horsens scoring sparker Dennis Danielsen på den ene opstander, og selv samme skæbne rammer Kasper Klausen yderlige to gange. Bolden ville bare ikke ind. Hvidovre spillede angrebsfodbold til den store guldmedalje, havde gode forsøg fra distancen og man sad kun og ventede på den fortjente reducering, men enten var stolpen i vejen eller også stod Horsens målmand på rette sted.
Dybt ufortjent kunne Horsens gå til pause med en 1-0 føring hvilket Horsens træner Kent Nielsen også var den første til at erkende.
Hvidovre foresatte det flotte spil i 2 halvleg og producerede virkeligt godt spil. Vi angreb med mange folk, fightede om hver en bold og vandt de nødvendige nærkampe. men som det desværre sker når man presser, så får modstanderen også kontrachancer, og det var sådan en at Horsens kom på 2-0. at der så var 5 meter offsight er en hel anden ting, men fortjent var det i hvert fald ikke. Hvidovre forsøgte at komme tilbage i kampen, men kræfterne rakte ikke til det.
At vi tabte i går var dybt ufortjent. Vi spillede bedre end Horsens, havde flere chancer og havde en bedre indstilling. Men fodbold kan være ond, og når man som os ligger i bunden, så har vi desværre ikke altid det fornødne held.
Der var ikke en eneste spiller der ikke ramte formen i går, og så kan man ikke forlange mere. Flot debut til unge 17 årige Christian Larsen der fik 20 minutter på banen.
Kan vi foresætte det gode spil, den intense fight og holde humøret oppe, skal sejrene og pointene nok komme.
Efter hjemkomsten meldte halvdelen af truppen sig ind i fanklubben, men meget mere om det senere. Utrolig godt at se at gutterne også bakker op os om i denne svære tid. Vi er begyndt at få vores klub Hvidovre tilbage, og det er jo ikke så ringe endda.